Annies mor er seriemorder og har slået en masse børn ihjel. Annie har hjulpet hende med at skaffe ligene af vejen efterfølgende. Men da moren slår en lille dreng, som Annie holder meget af, ihjel, får Annie nok og anmelder sin mor til politiet.

Mens hun afventer at skulle vidne i retssagen mod moren, får Annie en ny identitet og kommer i familiepleje hos en psykolog og hans kone og datter, Phoebe, som er jævnaldrende med Annie. Hun håber, at det kan blive en ny start på et liv uden ydmygelse, misbrug, vold og frygt. Det viser sig dog, at livet i familien og på den nye skole bestemt ikke er lutter idyl. Det står hurtigt klart for Annie, at Phoebe bestemt ikke ser med milde øjne på at have fået en konkurrent til forældrenes opmærksomhed, og hun rotter sig sammen med pigerne i skolen om at fryse Annie ud og ydmyge hende mest muligt. Samtidig gemmer Phoebes mor på sine egne hemmeligheder.

Der er ingen andre end forældrene og skolelederen, som ved, hvem Annie i virkeligheden er, og hvis de vidste det, ville de så være bange for hende? Hun er trods alt sin mors datter og blod er tykkere end vand. Annie kæmper for at blive ved med at opføre sig pænt, selvom hun i stigende grad hører morens stemme, der opfordrer hende til at gøre det, der skal til for at sætte sig i respekt. For Annies mor har oplært Annie godt, og Annie ved godt, hvordan man manipulerer folk, skræmmer dem og frembringer smerte.

Annie vil dog ikke være som sin mor – hun vil gerne være god, og hun vil gerne have et normalt liv i en normal familie. Men er det overhovedet muligt at leve et helt almindeligt liv, når man er opdraget af en seriemorder, og ens barndom har været fyldt med rædsel? Hvor meget spiller arv og miljø egentlig ind, og hvor langt er Annie villig til at gå for at få, hvad hun vil have?

Good me, bad me er en psykologisk thriller om arv og miljø. Hvis din mor er seriemorder, kan du så stadig selv være god? Bogen er skrevet i jeg-form og minder til tider nærmest om en dagbog skrevet af Annie til moren. Samtidig er sætningsopbygningen noget anderledes end normalt og mere staccato, men det fungerer fint i bogen, og man vænner sig hurtigt til den anderledes skrivestil.

Ali Land, Good me, bad me, Forlaget Turbine, 360 sider, oktober 2017