Vi befinder os i Frankrig, nærmere bestemt byen Marsac, som huser et universitet. Midt om natten sidder en ung fyr, Hugo, på kanten af en pool. Han er desorienteret og husker ingenting. Det er ret uheldigt for swimmingpoolen er fyldt med mannequindukker og oppe i huset ligger en kvinde myrdet på bestialsk vis: bagbundet og druknet i et badekar. Den myrdede var Claire, en lærer på universitetet og huset tilhører hende. Hun var endda en lærer, som Hugo selv blev undervist af. Det ser ikke for godt ud for Hugo, for ingen vidner har set andre i huset, og der bliver stillet spørgsmål til, hvor godt han egentligt kender sin lærer. Hugo erklærer sig uskyldig, men da der er rigtigt meget der peger på ham som gerningsmanden, bliver han varetægtsfængslet.

Hugos mor, Marianne, vil for enhver pris hjælpe sin søn, og hun har ikke tiltro til det lokale politi. Så hun ringer til sin gamle ven og flamme politikommissær Martin Servaz og beder ham om hjælp. Han kører afsted med det samme sammen med sin næstkommanderende Espérandieu. Martin Servaz har ikke set Marianne i mange år og hans gamle følelser bluser op. Men kan han overhovedet stole på hende, for deres fortid sammen er ikke kun rosenrød. Han må ned af mindernes vej og stå ansigt til ansigt med sin fortid, hvor mange svar ligger. For der er lige pludselig for mange sammenfald, der ikke giver mening. Både Martin Servaz og Marianne har gået på universitetet, da de var unge og hans datter Margot går der nu – sammen med Hugo.

Der er ingen tvivl om, at der er en morder på spil, men hvad der kan være tvivl om, er hvorfor Martin Servaz er blevet draget ind i sagen. For han modtager en mærkelig besked om, at seriemorderen Julian Hirtmann, som han tidligere har jagtet, men som undslap, er tilbage og står bag mordet. Derfor bliver han nervøs for sin egen datter Margot, som går sine egne vegne med piercinger og protestmusik – men som dog passer sin skole. Margot er nysgerrig og får færten af, at der er noget helt galt på universitetet og sammen med sin ven udspionerer de Hugos venner, og får indblik i ritualer der bunder i en gammel hemmelighed, der trækker spor ti år tilbage til en frygtelig ulykke.

Som et baggrundstæppe for historien er helt relevant VM i fodbold, dog 2010. Det interesserer rigtigt mange af Martin Servaz’ kollegaer, men som han ikke selv går synderligt op i. Måske fordi hans exkone gik meget i fodbold og så alle sit holds kampe.

Bernard Minier har skrevet en vanvittig spændende krimi med mange tråde på kryds og tværs, som alle bliver samlet op til sidst i en meget overraskende slutning. Samtidigt får man et godt indblik i de forskellige hovedpersoner, så man kommer en tak længere ind end man normalt gør i en krimi. Den er lang, hele 592 sider, men den er ikke for lang, så du kan roligt hapse den på hylden og glæde dig til spænding og masser af forbindelser på kryds og tværs.

Cirklen er en selvstændig fortsættelse af Iskold død. Den har jeg ikke læst, men jeg er bestemt parat til flere bøger fra Bernard Minier. Man kan sagtens læse Cirklen uden at have læst den første

Bernard Minier, Cirklen, forlaget Lindhardt og Ringhof, oversat af Karsten Nielsen, 592 sider, februar 2018