Hvordan er det muligt at passe ind, hvis man ikke ved hvem man er? Når man bliver bedømt på sit Tinder profilbillede og sine boligbilleder på Instagram. Isabelle Ståhl har skrevet en stærk samtidsroman om en ung kvinde med store psykiske problemer i forhold til at knytte sig til andre mennesker.

Elise er i slut 20’erne, læser på universitet og dater på Tinder. Hun er altid online og tjekker uafbrudt om der er match med nogen i nærheden. Hun dater den ene fyr efter den anden i en nærmest febrilsk jagt på at føle noget. Alligevel gør hun alt for ikke at mærke for meget og indtager for meget alkohol og alt for mange antidepressive piller. Hendes liv går i ring. Hun gentager de samme mønstre om og om igen, i takt med at hun bliver ældre. Hvis bare hun kunne møde en midaldrende mand. Hun er sikker på, at han ville være stabil som en hest og tage alle beslutningerne for hende, så hun igen kan være barn.

Da hun bliver forelsket i Victor, bruger hun alle tricks for at fange hans opmærksomhed. Han virker så rolig og perfekt. De ender med at blive kærester, og hun flytter ind i hans designerhjem. Omsider virker det som om, hun endelig er på rette kurs. Alt virker godt, indtil angsten igen kommer krybende. Pludselig føler hun sig forkert. Hun magter ikke at leve sammen med en mand, der ønsker noget af hende. Det hun allermest har lyst til er slet ikke at tage stilling til noget som helst.

Det virker som om der er en række af bøger på markedet om dysfunktionelle unge mennesker, der har svært ved at finde deres plads. Denne her er en af de bedre. Det eneste minus var, at de første 80 siders Tinder dating, alkoholindtag og store pillemisbrug blev lidt lange.

Bortset fra det havde bogen mange interessante vinkler og en overraskende slutning.

Isabelle Ståhl: Lige nu er jeg her, C & K Forlag, 288 sider, juni 2018