Vi bringer dobbeltanmeldelse af Min muse. Læs også gerne den anden anmeldelse via link her.

Året er 1967. Odelle Bastian er en ung kvinde med forfatterdrømme, der er kommet til England fra Trinidad, uden meget andet end sin bedste veninde. Hun får job på et fornemt galleri i London og kommer under vingerne på den smarte Marjorie Quick. En dag dukker der et maleri op på galleriet, der er omgivet af mystik og hemmeligheder.

Maleriet har sin egen historie, og vi tages med tilbage i 30´erne til Spanien. Her bor en anerkendt kunsthandler med sin kone og deres datter Olive, der gemmer på noget af et talent. Men hvordan kan en ung kvinde slå igennem som maler og ønsker hun den opmærksomhed, der følger med? På landstedet i Spanien, har familien selskab af den lokale unge revolutionær Isac og hans lillesøster Teresa, der hjælper til i huset hos familien.

Inden længe har historien fra Spanien, krydset historien i London flere årtier senere. Odelle sætter sig for at finde ud af mysteriet om mesterværket og hendes skæbne flettes sammen med de andre kvinder i historien.

“Min muse” er en af de bedste bøger jeg længe har læst. Den er varmt og godt skrevet og rummer alt hvad en god historie har brug for. De markante kvinder er et billede på en anden tid, men alligevel genkendeligt; Den store kærlighed, som kan virke så overrumplende, at man får lyst til at flygte. Den kunstneriske frihed og en hel masse talent, der har svært ved at blive forløst, på grund af et kvindesyn, der stadig den dag i dag, kan præge den kreative verden.

Det er en bog der rummer og omfavner dig, så man let og ubesværet kan glide ind historien og bare lade sig rive med af forunderlig fortælling og i den sidste ende, er det kun os som læsere, der har det privilegium at kende den hele og sande historie.

De 400 sider er hurtigt læst og sproget glider let og ubesværet i Nanna Lunds oversættelse.

Skynd dig at hapse den til ferien.

Jessie Burton, Min muse, Forlag: Hr Ferdinand, 400 sider, 2018