Rose drømmer sig væk til storbyen som succesfuld journalist, der rejser sig fra sin elendighed i den døende landsby Colmstock. Hendes håbefulde naivitet er både troværdig og slående. Lige så er fordommene og landsbymentaliteten i Colmstock. En lille by fuld af narkomaner, arbejdsløse, alkoholiserede politibetjente og ikke mindst bitre miner.

En dag finder Roses lillesøster, Laura, en dukke på trappetrinet til deres hus. En dukke, der har en slående lighed med Laura. Snart frygter alle, at der er en pædofil eller en psykopat på fri fod. Det bliver starten på en nervepirrende jagt efter gerningsmanden, eller en syndebuk i det mindste. Det komplicerer sagen yderligere, da Rose får trykt artikler i lokalavisen om sagens udvikling og politiets arbejde.

Det er først til allersidst, at vi som læsere får et tydeligt billede af, hvad det er, der foregår, og hvor historien ender. Det er faktisk ret interessant. Der er sket flere brande, som på et tidspunkt bliver antydet som værende drengestreger, men den forklaring er ikke helt overbevisende. Samtidig er der sagen med dukkerne, der ikke har nogen fornuftig tese omkring dukkernes oprindelse eller betydning.

Det er et interessant dilemma, som bogen behandler. På den ene side er der et fordærvet politiarbejde, hvor fordomme og personlige mål vægter tungt. På den anden side er der en lige så subjektivt dreven journalistik, der ikke så meget søger sandheden som egne interesser. Begge sider er præget af egoisme og magtmisbrug, og samtidig er begge sider overbevist om, at de kæmper for den gode sag.

Derudover synes jeg, at Snoekstra har været god til at vise karakterernes indre. Deres følelser og forventninger. Deres sande ansigter. Det, de gerne vil skjule. Hun udstiller deres facader. Smukke og glatte udenpå – ligesom porcelænsdukkerne – men tomme og døde indeni.

Jeg ved ikke helt, om jeg er solgt på den danske titel, Dukkesamleren (originaltitel Little Secrets), men jeg kan godt lide porcelænsdukkesymbolikken: Ingen er så perfekte og smukke indeni, som de gerne vil vise udadtil.

Handlingen foregår i Australien, men bortset fra en iøjefaldende episode med en kænguru, så kunne den lige så vel foregå mange andre steder i den vestlige verden, hvor det travle byliv møder et døende landsbysamfund. Måske er det derfor, den er så nem at forholde sig til. Alt i alt er det en spændende thriller, der hurtigt fanger læseren.

Anna Snoekstra: Dukkesamleren, Maj 2018, HarperCollins Nordic, 346 sider.