Når en sag fylder massivt i mediebilledet og bliver ved med at udvikle sig, så står jeg ofte af. Simpelthen fordi jeg mister overblikket. Er man ikke med fra starten og hele tiden læser om de nyeste afsløringer, så er man ofte meget hurtigt hægtet af. Lidt ligesom med ”24 timer” og ”Desperate Housewifes”.

Sådan havde jeg det med Roskilde Bank-sagen. Men det ændrer ikke ved, at det er en drønrelevant historie at kende til. Derfor tøvede jeg heller ikke et sekund da jeg så at redaktøren på Roskilde Dagblad, Morten Jeppesen, havde opsummeret og samlet hele historien i bogen ”Blændværk”.

Bogen er dog meget mere end en opsummering af begivenhederne i forbindelse med bankens kollaps i 2008. Det er historien helt fra starten om Roskilde Bank og ikke mindst om bankdirektør Niels Valentin Hansen, der bærer en stor del af ansvaret for bankens skæbne.

I bedste Korsbæk-stil var banken købstadens omdrejningspunkt og det var forbundet med stor prestige at sidde i bankens bestyrelse og kende Valentin Hansen. Han snoede til gengæld bestyrelsen om sin lillefinger. Den bestod af lokale handelsdrivende, som ikke havde det mindste forstand på bankvæsen. Forsøgte de at stille kritiske spørgsmål, blev de jordet af Valentin Hansen, der ikke undlod at gøre opmærksom på hvem det var, der vidste noget om bankvirksomhed og hvem der ikke gjorde.

I 2004 får Valentin Hansen og 3-4 af de øverste chefer aktieoptioner og det udløser en farlig leg med ilden. I et forsøg på at pumpe aktiekursen i vejret sætter man kraftig blus under bankens udlånsforretning for at kunne vokse. Udlånene går især til tvivlsomme ejendomsudviklere, der ellers var vidt kendte som nogle typer, man som bank skulle holde sig fra. Samtidig låner banken penge til både ejendomsudviklerne og private Roskilde-borgere for at de kan købe bankens egne aktier.

Finanstilsynet er gennem hele perioden meget kritisk over for Roskilde Banks måde at drive forretning på, og tilsynet og Valentin Hansen er ikke ligefrem på god fod. I 2007 går Niels Valentin Hansen på pension efter 27 år som direktør for banken og med sig tager han aktieoptioner, der kunne indbringe ham 100 mio. kroner, hvis han havde solgt dem på det tidspunkt.

Umiddelbart herefter kollapser ejendomsmarkedet og de tvivlsomme ejendomsudviklere går pludselig alle sammen konkurs og banken mister sine penge. Den største kunde blandt de tvivlsomme ejendomsfolk havde lånt over 1 mia. i banken og andre var lige efter med trecifrede millionbeløb. Den nye direktør ved inden han starter ikke hvor galt det står til, men efter kun få dage på jobbet stivner smilet. Finanstilsynet fortæller ham blandt andet hvor grelt de mener det står til.

”Blændværk” handler om noget så kedeligt som bankvæsen, indlån, udlån og den slags. Men den er skrevet på en måde, der gør det let at forstå. Samtidig er det en historie om både grådighed, naivitet og – ja – blændværk. Valentin Hansens grådighed, bestyrelsens naivitet og omverdenens forblændelse af succeshistorien Roskilde Bank.

Niels Valentin Hansen, der efter bankens kollaps står tilbage med værdiløse aktieoptioner men alligevel hænger på en skatteregning på den historiske værdien af dem, er naturligvis den største skurk i dramaet og han pryder da også bogens forside. Men også bestyrelsen bærer en stor del af ansvaret. Og dem kunne Morten Jeppesen godt have gået hårdere til. Det samme med Finanstilsynet. De råbte vagt i gevær gang på gang, men hvorfor gjorde de til sidst ikke noget drastisk?

Morten Jeppesen har skrevet en spændende og til tider dramatisk bog, der på glimrende vis opsummerer hvorfor det gik som det gik og hvad vi kan lære af det.

Morten Jeppesen: Blændværk – Roskilde Banks storhed og fald. Politikens Forlag 2009. 224 sider.