// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Mette Marie Bjerager: Saga om Saga
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Mette Marie Bjerager: Saga om Saga

Skrevet af den 14. februar 2018 – 07:34Ingen kommentarer

Saga om Saga er en fortælling om sex og om Gud. Der er en finurlig detalje på et tidspunkt, hvor Bjerager går fra den fysiske voldtægt af Saga til en mere åndelig voldtægt, der denne gang føles velkommen. Hendes møde med Helligånden?

Man har hele tiden haft en fornemmelse af, at det her handler om sex og tro. Det handler om bekræftelse og anerkendelse. Det handler om formål og indhold. Den scene, som udspiller sig kort efter det fysiske overgreb, og efter Saga har mistet gnisten i sit forhold til sin cello, markerer og illustrerer denne symbiose af de to ting, som både er så forskellige og så essentielle for os mennesker. De giver begge mening for os, og de vækker begge en passion i os – på hver deres måde og med hver deres hensigt.

Der er så meget, Saga flygter fra, og som hun konfronteres med på Island. Her studerer hun nyere islandsk cellomusik på universitetet, og i sin søgen efter Gud støder Saga på præsten Jakob. Det er vist ikke et tilfælde, at Sagas cellospil nyder fremgang efter hendes møde med Jakob og med Gud.

”Hun spreder benene for sin cello” er det udtryk ofte brugt i bogen. Og det gør du naturligvis rent praktisk, når du sætter dig med din cello og begynder at spille; så hviler den rent fysisk mellem benene. Men der er mere i udtrykket. Når benene spredes, åbnes der op til det inderste; det er det intime dig, det er det dybe dig, som du blotter og inviterer ind i. Men det handler (også) om noget andet. Her er det sjælen, der berøres. Saga har svært ved at finde sjælen i sit cellospil, og på trods af at hun spreder sin ben for celloen, mangler hun at have sjælen med.

Det er en interessant historie om en ung kvinde, der forsøger at finde sig selv og sit sted i verden. Og samtidigt er det en bog, som fortæller os, hvad vi kan bruge kirken og troen til som moderne mennesker. Den giver os et indblik i livet i kirken, som de fleste måske ikke kender til.

Det er en bog, der efterlader én med en masse tanker, og den er bestemt værd at læse.

Mette Marie Bjerager: Saga om Saga, 2017, Eksistensen, 279 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.