Danmarks fødsel. Vi ved så lidt, men har så mange myter. Om Thyra, der byggede Dannevirke, om Harald der kristnede Danmark og om Gorm, der rejste den første Jellingsten. Det er denne periode, som John Toft gendigter i Stormkragen – og heldigvis uden at føle sig alt for forpligtet af myterne.

Hagen er i hittebarn, der bliver fostersøn i kongesønnen Gorms familie i Anglia i det nuværende England. Hagen mister allerede som barn en arm, og må derfor en tur i kloster for at lære at læse, skrive og ikke mindst regne. Han får også hjælp af en smed til at fremstille en klo samt et særligt skjold til den manglende arm, for i moderne vikingelitteratur skal helten tilsyneladende være en stor sværdkæmper.

Gorm er af dansk og norsk kongeslægt, og snart må Hagen på langfart først til Rouen og derefter til Norge og Danmark for at hjælpe sin (foster)far med at erobre sine forfædres kongeværdighed. Undervejs bliver der kæmpet i skjoldmur, sejlet igennem storm, talt om såvel den kristne som de nordiske guder og vi støder såmænd også på nogle smukke kvinder undervejs.

Jeg følte mig egentligt godt underholdt det meste af vejen igennem Stormkragen, der er let at læse. John Toft har et fint billedsprog, og han mestrer den for historiske forfattere svære kunst at gøre dialog nærværende uden at blive anakronistisk. Jeg savner måske lidt mere knald på spændingskurven, for begivenhed følger begivenhed uden et kæmpestort klimaks, og nogle af sidehistorierne kunne med fordel have været skåret væk for at få tempoet lidt op.

John Toft: Stormkragen. 477 sider, Valeta. 2017