I 2010 udgav fabriksarbejderen Antonio Pennacchi sin roman ’Mussolini-kanalen’, og den blev en kæmpe succes.

Den foregår i 1930’ernes Italien og er en vidt forgrenet familiekrønike med Peruzzi’erne i centrum. De lever i De Pontiske Sumpe, syd for Rom, hvor de italienske fascister med Mussolini i spidsen anlægger en helt ny region. Tusindevis af landbrug og fem byer i nærheden af Mussolini-kanalen er et prestigeprojekt, der skal tiltrække nye beboere og skabe vækst og jobs til egnens fattige landbefolkning. I ’Mussolini-kanalen II’ er vores familie rykket ind til byen Latina – livet på landet var svært på trods af fascisternes forsøg på at skabe nye muligheder.

Pennachi fabulerer igen med vidtforgrenede, lune og humoristiske anekdoter og røverhistorier. Persongalleriet er stort, og man har ved flere lejligheder brug for lige at få struktur på historien ved at tjekke oversigten bag i bogen. Blandt onkler, fætre, kusiner, militærpersoner, politikere m.fl. er der dog én person, der kommer til at binde de mange knopskydninger sammen, og det er fortællerens fætter, Diomedes.

I en række charmerende historier følger vi hans opstigning fra fattig bonderøv til byggematador. Han kan navigere blandt jævne medborgere og samfundets spidser, og så har han en fysisk attribut, som hjælper ham godt et par gange, hvor det er ved at gå virkelig galt; han har et overmåde stort lem. Dette lem udløser bogen igennem en række sjove scener. Men alt er bestemt ikke fjollerier. Familiekrøniken er vævet sammen med Italiens politiske udvikling i årene efter krigen og frem til midten af 60’erne. Der er en vis kynisme i beskrivelsen af den politiske virkelighed, og det bliver en god modvægt til den folkelige, småpludrende jargon, som ellers præger Pennachis fortællestil.

Det er en fornøjelse at rejse med tilbage i Italiens historie og få et indblik i, hvordan mennesker levede på godt og ondt. Jeg føler mig både underholdt og oplyst af ’Mussolini-kanalen II’ og dens mange fine fortællinger.

Læs også gerne vores anmeldelse af Mussolini-kanalen I.

Antonio Pennacchi: Mussolini-kanalen II, Gyldendal, 440 sider, Oversættelse: Thomas Harder, November 2017.