Kari Hotakainen: Åndehul
Hypnotisk. Sådan skriver forlaget selv om Hotakainens Åndehul, og det er et utroligt velvalgt ord for denne lille stjerne af en roman. Langsomt uden at ville det, trækkes man ind i fortællerens helt eget univers. Ord følger ord, sætning følger sætning, og langsomt rulles et drama op om kærlighed, had, fortvivlelse og mord.
Det er en lille genistreg, der glider over siderne mod sin på én gang overraskende og så alligevel utrolig logiske slutning. En af de romaner, man har lyst til at starte forfra på, så snart man er nået til sidste side.
Vores fortæller har meldt sig til kor. Den navnløse fortæller ønsker at blive en del af korets stemme, at hengive sig til sangen og finde et lille frirum, et åndehul fra sit belastende arbejde. Fortælleren har ikke verdens største sangstemme, men det går alligevel – og over tid får fortælleren lov til at smelte ind i korets fællesskab, sammen med de to andre navnløse outsidere, Frisøren og Kirketjeneren.
De to venner har begge deres hemmeligheder, forbryderiske hemmeligheder endda. Når vores fortæller så er en kriminalkommissær med speciale i afhøringer, en meget plaget kriminalkommissær ovenikøbet, så er der lagt op til et lavmælt drama, hvor stemmegaflen skiftes ud med en kniv….
Åndehul er en overraskende perle. Fra man tager bogen i hånden og studerer dens perfekte for- og bagside med det næsten ikoniske motiv, der usædvanligt præcist rammer bogens ånd (findes der en pris for bogomslag? Så skal Åndehul nomineres!) og til man vender sidste side, åndeløs efter den overrumplende slutning er man i gode hænder hos Kari Hotakainen. Jeg har ikke tidligere hørt om denne finske forfatter, men da han har flere bøger oversat til dansk skal jeg nok læse mere!
Bogen er faktisk så godt, at jeg næsten – næsten – tilgiver Gyldendal for den sjuskede korrekturlæsning.
Forfatteren har tidligere modtaget Nordisk Råds Litteraturpris.
Kari Hotakainen: Åndehul. 192 sider, oversat af Birgita Bonde Hansen. Gyldendal, udkommer 16. januar 2018
Kære Katrine.
Tak for din anmeldelse af Åndehul. Som oversætter af bogen bliver jeg nødt til at spørge dig, om du mon har eksempler på, hvad du mener med sjusket korrekturlæsning?
En anden læser kommenterede nemlig, at hun ikke forstod, hvad du mente, da hun ikke havde fundet trykfejl i bogen. Og hos Hotakainen er sproglige skævheder ofte tiltænkte. Så nu går jeg og grubler over, hvad du mon henviser til?
På forhånd tak,
Birgita Bonde Hansen.
Hej Birgita. Tak for kommentar – et par eksempler fra hukommelsen: der stod Andel del i stedet for Anden del. Og tyranner var stavet med ét n over en hel side. Jeg har ikke bogen hos mig nu, så jeg kan ikke vise sidetal. Det er ellers sådan en god bog – og ganske fin oversættelse. Tænker at det har været vanskeligt at balancere sprogligt, så man ikke kommer til at afsløre slutningen!
Vh Katrine
Kære Katrine.
Mange tak for dit svar. Ja, det er rigtigt med anden del – og den oprindelige fejl ligger naturligvis hos oversætteren. Tyraner kan staves med ét n ifølge retskrivningsordbogen, men det er naturligvis lidt usædvanligt. Hotakainen er altid en udfordring at oversætte, men det er jo en del af fornøjelsen, for man bliver nødt til at tænke kreativt. Jeg anbefaler varmt hans øvrige værker!
Med venlig hilsen Birgita