Manhattan Beach tegner et portræt af tredivernes og 2. verdenskrigs New York. Depressionen og den store krig sætter de forskellige handlingstråde i gang. Ed Kerrigan og hans familie er ramt af depressionen, men klarer sig takket være hans job som stik-i-rend dreng for mafiaen.

Hans ene datter er stærkt handicappet, men den anden, Anna, er handlekraftig, beslutsom og modig. Da Ed en dag forsvinder sporløst, er det Anna, der holder familien oppe. Det kan hun takket være de mange jobs, som krigsindsatsen kaster af sig. Hun vil bidrage til USA’s engagement i krigen og får arbejde på det lokale skibsværft. Her lykkes det hende at blive dykker, et farligt job, men havet har altid draget hende.

Havet spiller en symbolsk rolle i bogen. Det er ved kysten, at Anna første gang møder Dexter Styles, gangsteren, som faderen har arbejdet for, og som Anna mistænker for at have spillet en rolle i faderens forsvinden. Det er på havets bund, at flere af karaktererne forandrer sig og personers skæbner forsegles. Og det er havet, der giver svaret på, hvad der er blevet af Annas far.

Bogen er stemningsfuld og rig på detaljer, uanset om man er på et skibsværft, hvor der svejses og hamres, på en natklub med sydende jazzmusik og liflig champagne eller i Brooklyns små kolde lejligheder. Forfatterens iagttagelsesevne og indlevelse i personernes håb og ambitioner driver læseren frem. Man vil virkelig gerne vide, hvad der sker, og især er historien om Anna bemærkelsesværdig godt beskrevet. Hendes kamp for, som kvinde, at slå igennem i en ren mandeverden er flot dramatiseret, og man føler virkelig med hende. Samtidig er det skønt at ikke alle mænd bare er svin. Nogle af dem udvikler sig faktisk i mødet med Anna!

Manhattan Beach er en flot bog om, hvordan mennesker forandrer sig, når de gennemlever nøglebegivenheder, og når de får svar på nogle af de vigtige spørgsmål, som livet præsenterer os for. Jeg kun en indvending, og det er oversættelsen. Der er desværre lidt for mange eksempler på sætninger, som enten ikke giver mening, eller lugter lidt for meget af Google Translate.

Jennifer Egan, Klim, 389 sider, Oversat af Steffen Rayburn-Maarup, 2017.