Hanna er 15 år da den sovjetiske besættelse af Letland slutter. Det burde gøre hende glad, for kommunisterne har interneret hendes far. Men russerne har ikke forladt landet frivilligt, og i deres sted tager nazisterne nu over. Året er 1941, og Hanna er jøde.

Hun fortæller selv sin historie. Hendes familie forsøger at gemme sig hos den ikke-jødiske del af familien, men forgæves. I stedet bliver de flyttet til ghettoen, og derefter eskalerer det: sulten, drabene, tvangsarbejdet. Hanna og hendes familie må vælge, hvem de tør stole på, mens forfølgelserne går fra slemt til ren og skær udryddelse, og deres tidligere lettiske naboer i bedste fald ser den anden vej. I værste fald hjælper de nazisterne…

Jorden synger er en ungdomsbog, men ikke for de helt unge læsere, for den er rå og kontant omkring jødeudryddelsen i Letland. Et vigtigt kapitel i verdenshistorien, og vigtigt at få den lettiske historie med – især nu, hvor de sidste overlevende er ved at være borte.

Forlaget 5 er et nystartet forlag, der ønsker at udgive mere litteratur fra især Østeuropa. Det hilser jeg meget velkomment, for der er i den grad brug for at vi danskere får udvidet vores litterære horisont og lære østeuropæiske naboers historie og litteratur bedre at kende. Jeg tror f.eks. ikke at jeg har læst andet om Baltikum under 2. verdenskrig end Sofie Oksanens bøger, og hun er finne.

Vanessa Curtis er nu heller ikke lette, men det gør ikke så meget – Jorden synger har jo bestemt et østeuropæisk islæt. Derimod gør det noget, at historien er lidt sjusket og upræcist fortalt. Der er lidt for mange underligheder i handlingen og rent ud sagt koks i kronologien undervejs, og det farver desværre læseoplevelsen.

Vanessa Curtis: Jorden Synger. Forlaget 5, 352 sider. Oversat af Lonnie Vinther, 2017