En sanseoplevelse uden sammenligning. Det er nok det tætteste, jeg kan komme på at beskrive denne bog med ord. Fyldt med lidelse, sult og sensuelle undertoner. Den unge tyrkiske kvinde Özgur vandrer gennem Rios gader uden andet mål for øje end at færdiggøre den bog, der holder hende som fange i byen.

Özgur rejser til Rio de Janeiro, efter at være droppet ud af universitetet. Inden længe mister hun sin eneste indtjening som underviser, og lever på fattigdommens rand i Rios favela. Et sted hvor et menneskeliv er lige så lidt værdsat, som var det et skadedyr. I en varme så ulidelig, at sveden driver af de glinsende kroppe. En varme, der får det dyriske frem i byens befolkning og fjerner alle seksuelle hæmninger.

Özgur kan ikke tage hjem. Selv ikke da pengene næsten slipper op, og hun lever af cigaretter, stoffer og den smule mad hun har råd til. Bogen fastholder hende i byen, gør hende barsk og vender vrangen ud på den kvinde, hun var engang.

Aslı Erdoğan udkom i 1998 med bogen By i blodrød kappe, og den var hendes internationale gennembrud. Hendes beskrivelse af favelaerne var så direkte og kvalmende, at smukke Rio bliver et mareridt. Bogen er litteratur på et højt plan, den er ikke lettilgængelig og jeg ville ønske, der var læst korrektur på den en ekstra gang.

Aslı Erdoğan: By i blodrød kappe, C&K Forlag, 224 sider, oktober 2017