Andrew Wilson: Talent for mord
Er du én af dem, der elskede at se et afsnit Hercule Poirot, er Talent for mord en bog for dig. Andrew Wilson skriver i tro Agathe Christie stil om en stor gåde i den kendte forfatterindes liv. For hvad var det, der skete i de 11 mørke dage i vinteren 1926, da Agathe Christie pludseligt forsvandt? Måske kan denne bog kaste lys over dem.
Historien udfolder sig ud i 1920’ernes London. Den kendte forfatterinde Agathe Christie er gift med den flotte Archie, og sammen har de datteren Rosalind. Deres ægteskab er langt fra en dans på roser og bag facaden lurer pengeproblemer og utroskab.
En dag bliver Agathe opsøgt af den usympatiske Dr. Kurs. Han giver Agathe et ultimatum. Hun skal gøre noget forfærdeligt for ham, eller også vil han skade hendes familie. Men hvor langt kan hun gå for at redde dem?
Historien er interessant. Det er som om, det er et skuespil, der udspiller sig på papiret, og jeg havde ingen problemer med at forestille mig Agathes færden ud fra Andrew Wilsons beretning. Så nyder du en bog med en langsom opbygning af spænding, skal du tage hul på denne historie. Den må gerne læses med en kop dampende varm te og nybagte scones.
Andrew Wilson: Talent for mord, Gads Forlag, 374 sider, august 2017