Aart og Lies har en mark i Marokko. De har også en større børnefolk, hvoraf kun ét barn er deres eget. Resten har de samlet op i den røde campingvogn på vej gennem et krigstruet Europa. Det hollandske par har nemlig taget flugten kort før nazisterne invaderede deres hjemland, og nu forsøger de at skabe et nyt liv for dem selv og børneflokken.

Marken ligger tæt på Tanger, en by der er fuld af flygtninge fra Europa. Den hollandske konsul har nok at se til, og flygtningene er desperate. En evig kamp for skibsplads og visum til den nye verden – i sikkerhed fra krigen og nazisterne. Det er ikke let, og flygtningene er trætte, beskidte og sultne.

Det er Aart og Lies også, for marken giver intet udbytte. De knokler, og børnene knokler med, men det fører dem ingen vegne. Børnene er tyske, polske, franske, og har mistet familie, venner, trygheden – alt. De er traumatiserede, ulykkelige og kæmper for at skabe nye relationer til hinanden og deres plejeforældre. Det går ikke så godt, for Aart og Lies magter ikke opgaven, og børnenes erindringer om den trygge tid før krigen og fascismen ødelagde deres rigtige familie skaber små rifter i erindringen.

Aart og Lies har de bedste viljer i verden, men slet ingen evne til at føre dem ud i livet, og de magter ikke at beskytte de børn, de selv har taget med til det nordafrikanske land. Det er tragisk, det er hjerteskærende og det er en rå udstilling af menneskers magtesløshed og flygtningelivets håbløshed. Her er mennesker, der hjælper, og mennesker, der svigter. Dem der uden held prøver at gøre det rigtige, og dem der udnytter andres ulykke. Det er ikke noget pænt billede af menneskeheden, Marken er verden, overleverer til læseren.

Dola de Jong var selv en af de flygtninge, der lagde ruten over Marokko før hun kom til Amerika, og bogen bygger på hendes oplevelser og observationer i Tanger. Hun skriver i et usentimentalt sprog, der klæder den grusomme historie, men som ikke giver plads til meget håb for børneflokken og deres fortvivlede sammenbragte familie.

Marken er verden er på en gang vedkommende, men alligevel også distanceret til tragedien. Den ligger og putter sig i hukommelsen, på en gang fuldendt og så alligevel sært afbrudt i sin tragiske afslutning.

Dola de Jong: Marken er verden. 256 sider, på dansk ved Lise Bøgh-Sørensen. Turbine, 2017, Oprindeligt udkommet i 1945