Janne og Teemu er et umage brødrepar, der aldrig for alvor har haft succes i livet. Nu kan de dog se frem til en stor arv fra deres mormors mand Jalmari, og derfor befinder de sig i Jannes Renault med Jalmaris aske i en urne.

De er på vej gennem Finland, mod byen Punkaharju, hvor afdøde skal bisættes og bobestyreren har gjort boet op og skal fortælle præcis hvor stor arven egentlig er. Undervejs gør de stop i nogle af de byer, Jalmari har boet i, og turen bliver en rejse gennem Jalmaris liv, de to brødres familiefortællinger og Finlands historie. Ikke alt i fortiden er som forventet, og Jalmaris liv gemmer på mange løgne. Det gør de to brødres fortid også, og de værste løgne er som bekendt dem, man fortæller sig selv.

Udflugt med urne er kulsort humor om to kuldslåede mænd og deres søgen efter mening med livet. De har ikke haft det nemt, men de gør det heller ikke nemt for sig selv eller hinanden. Meget finsk, meget sort, men undervejs også rørende og gennemgående temmelig absurd.

Finland forkæler os i disse år med masser af rigtig god litteratur – tænk Oksanen, Lindhardt, Kettu – og det er jeg glad for. Roope Lipasti når ikke helt de nævnte forfatteres niveau rent sprogligt, og derfor er Udflugt med urne heller ikke helt vellykket. Det er ærgerligt, for historien er godt tænkt, men mangler lige det sidste finesse for at komme helt i mål.

Roope Lipasti: Udflugt med urne. 267 sider, Turbine. Oversat af Birgita Bonde Hansen, 2017.