// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Tess Gerritsen: Dobbeltgængeren
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Tess Gerritsen: Dobbeltgængeren

Skrevet af den 19. september 2017 – 07:44Ingen kommentarer

Er du til helstøbte krimier med en udførlig personkarakteristik, skal du give dig i kast med Tess Gerritsens bøger. Hun har med sin fjerde bog i serien om kriminalassistent Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles, skrevet endnu en fabelagtig krimi.

Da Maura vender hjem fra en tiltrængt ferie, er det til en grum opdagelse. En kvinde er blevet skudt i sin bil i Mauras indkørsel. Det er ikke en tilfældig kvinde. Hun er en tro kopi af Maura selv. Mens Rizzoli forsøger at opklare mordet, søger Maura i sin fortid efter viden om kvinden, og hvorfor hun endte sit liv foran Mauras hus. En søgen, der afdækker en række grusomme hændelser, og indleder jagten på en seriemorder, der har haft frit spil i alt for mange år.

Dobbeltgængeren er læst, inden du får set dig omkring. Den sender læseren på afveje, og bedst som du tror, at du har regnet plottet ud, sker der noget nyt.

Jeg er stor fan af Rizzoli & Isles bøgerne. Jeg kan som læser blive forbavset over Tess Gerritsens evne til at skildre menneskets skyggesider. På trods af det mørke, der sniger sig ind på læseren i takt med, at vi kommer tættere på morderen, er der plads til at komme ind på de kvindelige hovedpersoners hverdagsproblemer. Det er ikke noget, der trækker ned. Tværtimod giver det bogen dybde og gør, at jeg glæder mig endnu mere til, at Jentas udgiver den næste.

Tess Gerritsen krimier er gennemførte, umulige at slippe og svære at glemme.

Tess Gerritsen: Dobbeltgængeren, Forlaget Jentas, 400 sider, marts 2017

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.