Jeg har ventet spændt på, at denne bog skulle udkomme. Det er Austers længste bog med sine over 900 sider. Den var da også 7 år undervejs inden den i januar 2017 udkom i USA. Den har været al ventetiden værd. Auster leverer et mesterværk med sådan en omsorg for litteratur og historie, at siderne vender sig selv.

Det er historien om drengen Archibald Isaac Ferguson, som blev født i Newark i New Jersey i 1947. Der fortælles fire versioner af hans liv fra barndom til begyndelsen af 20’erne. De samme forældre, men med forskellige historier. Hans strenge fraværende far og hans altid nærværende og omsorgsfulde mor. De er på hver deres måde en stor del af Fergusons liv, og med til at forme hans vej gennem livet.

Fergusons store kærlighed Amy Schneiderman er med i alle fire historier, men hun bliver ikke altid hans. Fergusons valg om, modsat Amy, at holde sig ude af politik, hans passion for at skrive, en vens tidlige død og en ulykke, forandrer Fergusons liv for altid. Det kræver en god hukommelse, eller en notesbog ved hånden for at kunne huske alt det, der står og hvilken version, der berettes om. Alligevel er der de samme politiske historier om kampen for borgerrettigheder, mordet på Kennedy og Vietnamkrigen. Den ene intertekstuelle reference efter den anden, introducerer læseren til lyrik, poesi og store litterære værker. Livets labyrint i en verden af kunst.

Den første seksuelle nydelse og en teenagers umættelige lyst til mere. Nydelsen ved mad og drikke, ved at ligge i en god seng og ved at skrive. De uendelige menneskelige sindsbevægelser, som Auster beskriver med en raffineret intensitet mestret til perfektion.

De tilfældigheder, der udstikker vores skæbnes kurs. Hvis jeg nu vælger at gå den vej i stedet for en anden. Hvis jeg nu ikke ender sammen med min store kærlighed men vælger hende, der varmer min seng lige nu. Det starter allerede ved valget af navnet Ferguson, da Fergusons farfar ankommer til New York. Han får af en anden indvandrer at vide, at navnet Reznikoff ikke duer i USA, han skal kalde sig Rockefeller. Den unge 19-årige Reznikoff glemmer navnet, og da funktionæren endelig spørger svarer han; Ikh hob fargessen, det har jeg glemt. Han ender derfor med at hedde Ichabod Ferguson, og Ferguson navnet er født. Referencer som disse til Austers tidligere værker er at finde overalt i 4 3 2 1.

Det kan føles som en stor opgave at læse en roman af denne størrelse, men sikken en fornøjelse det var at læse den. Ferguson er på alle måder, og i alle aldre beskrevet så levende og medrivende, at jeg som læser var tryllebundet hele vejen.

Paul Auster gæster Danmark i forbindelse med Louisiana Literature i denne uge.

Paul Auster: 4321, Lindhardt og Ringhof, 967 sider, maj 2017