Tragedie plus tid gange ni er en udbygning af den kortroman forfatteren udsendte i 2015 på forlaget Antipyrine. “Årsagen til, at jeg valgte at udbygge tragedien, var, at jeg stadg var i den”, fortæller forfatteren. Jeg ville ønske, at han havde udbygget den endnu mere, for jeg kan egentlig godt lide det meste af stoffet i bogen og også godt lide stilen. Men den er lige i det korteste, til at den rigtig trænger ind. Der er tale om en selvbiografi, måske var der bare ikke mere på nuværende tidspunkt?

Tragedie plus tid gange ni er fortællingen om Kenny, ganske kort om barndommen, noget mere om tilknytningen til arbejdsmarkedet og lidt om det med damer.

Bogen præsenteres som en kortroman. Jeg er oftest ret begejstret for kortromaner, der typisk har en stram handling (hvis overhovedet en handling) og et skarpt og præcist sprog. Der er også noget over denne kortroman jeg godt kan lide, men den efterlader ikke det helt store aftryk, jeg kommer ikke helt til at lære Kenny at kende. Jeg vil vide mere om ham, ikke kun om hvad han laver, men også om hvad han tænker og føler.

Det jeg især godt kan lide ved kortromanen og finder relevant at fremhæve er de afsnit der handler om Kennys tilknytning til arbejdsmarkedet. Her får vi et indblik ind i erhverv de færreste af os ved ret meget om, fortalt af en mand, der tydeligvis har været der selv. “Slagteriet er indrettet, så svinene altid går opad, for så går de frivilligt, hvorimod hvis det går nedad, eller hvis gangene er plane, som de er i staldene ude på svinefarmene og på de fleste andre slagterier, så vil de ikke selv gå fremad og er derfor nødt til at blive drevet frem ved hjælp af stødestokke….”

Selvom det er ganske korte seancer om at arbejde på et slagteri eller i et dambrug er det interessant læsning. Der kredses blandt andet om lønforhold, arbejdsforhold, mængden af ansvar i jobbet, forfremmelser og fyringer. Og dermed skriver kortromanen sig ind i en række af andre nyere arbejdspladsromaner, som jeg byder velkommen, da mange af os bruger meget af vores liv netop på arbejdspladserne.

Det er også en historie om en mands undergang med tab af job, tab af det opnåede parcelhus, tab af den søde kæreste og hendes børn. Bedst som han får ideer om at bygge en forretning op om salg af fisk brænder tankerne sammen af stress og angst (muligvis forårsaget af et forbrug af hash og kokain) og det bliver aldrig til noget med den forretning. Tværtimod bliver det starten på turen mod social pension.

Kenneth Jensen, Tragedie plus tid gange ni, Gyldendal, 136 sider.