Stephanie og Emily er bedste veninder. Deres to drenge går i skole sammen og da Stephanie er enke og Emilys mand Sean arbejder meget, ses de meget og er meget fortrolige.

Emily beder en dag Stephanie om at tage hendes søn med hjem fra skole, som så mange gange før, men om aftenen kommer Emily ikke og henter sin søn. Der går flere dage og hverken Stephanie eller Sean kan få fat i den ellers så punktlige Emily og bliver meget bekymrede.

Efter et stykke tid dukker et lig op og politiet identificerer det som Emily.. På det tidspunkt har Stephanie og Sean “fundet hinanden” i sorgen over Emilys forsvinden og Stephanie er rykket ind i Emilys del af soveværelset hos Sean.

Men det slutter langt fra her for Stephanie og Sean. Stephanie begynder at grave lidt i det hele og pludselig bliver hun kontaktet fra uventet side.

Udover at det hele starter som verdens største kliché, så er historien også virkelig dårlig udført. Enhver sammenligning med andre bøger i domestic noir-genren for eksempel Kvinden der forsvandt er ikke retfærdig.

Bogen her har tre fortællere – Stephanie, Emily og Sean. Som læser får du derfor tre forskellige versioner af, hvad der foregår. Det er en effektiv fortællestil, men det er også tæt på det eneste gode, der er at sige om denne her bog.

Stephanies version er mest bygget op som blogindlæg – et element, der slet ikke fungerer. Hun er en utroværdig og grænsende til irriterende hovedperson, sproget er infantilt og 150 sider inde i bogen havde jeg lyst til at give op. Da først vinklen skifter, stiger spændingen en smule, men det bliver aldrig rigtig godt.

Hverken karaktererne eller plottet er overbevisende, sproget er meget lidt fascinerende og historien er utroværdig. Har du først læst eksempelvis Kvinden der forsvandt eller Kvinden i toget, så er det desværre næsten umuligt at blive begejstret her.

Darcey Bell, En lille tjeneste, Gads forlag, 15. august 2017, 356 sider.