I Lissabon strejfer Paula rundt for at finde spor efter sin far. Den portugisiske far, hun husker som hjertevarm, men pludselig forsvandt for nogle år siden. Nu hvor Paulas mor er død giver nogle breve Paula en interesse for at finde den forsvundne far.

På de første 50 sider af bogen synes jeg, der er for mange flashbacks, der bliver blandet sammen, og det er synd. For der er noget fængende ved historien, når den bliver kronologisk og følger ét spor. Bogen er en blanding af Paulas rejse og fortælling om de forskellige personer, hun møder på sin vej gennem Lissabon, som bliver solgt rigtig godt – den by mangler jeg at besøge, og lysten bliver forøget af denne bog. Paula finder hjælp i byen, da hun møder en ung fotograf, som kører hende rundt til blandt andet hendes faster for at finde spor.

Pludselig slår bogen over i breve om faderens tid som fotograf, og der skal man lige forberede sig på noget af et sceneskift. Paulas far var fotograf og blev tvunget til at dokumentere, hvordan det barbariske styre, Salazar, vandt kampe mod modstandsbevægelsen – uden at gengive nederlag, den voldsomme træning til at blive en del af fortropperne, de unge knægte der skal kæmpe uden måske helt at vide, hvorfor de gør det. En guerillakrig beskrevet i barbariske fortællinger, som gør helt ondt at læse. Både sprogligt og strukturelt er det en overraskelse.

Bogen er desværre ikke min favorit, men som historisk fortælling kan den sagtens vinde hjerter.

Billeder fra Lissabon, Frank Sebastian Hansen, EC Edition, 274 sider, udgivet 27. januar 2017