// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Frederik Svindland: Pelargonie
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Frederik Svindland: Pelargonie

Skrevet af den 9. august 2017 – 07:56Ingen kommentarer

Pelargonie er en virkelig smuk lille bog. Med sit fine omslag, indbyder den til, at man læser den varsomt. Er det mon en lille perle, der gemmer sig mellem siderne?

Forlaget skriver om bogen, at det er en opvækstroman uden handling, og det er korrekt, der er ingen handling. Som læser drager man ind i en sansende forfatters tanker og fornemmelser. Et fletværk af prosa og minder.

En lille drengs opfattelse af sine forældre gennem opvæksten. Et tilbageblik set gennem øjnene af en ung mand. Det smukke og det grimme i at dvæle i erindringer om forgangne dage. Det kan virke ubetydeligt, ligegyldigt og en smule selvhøjtideligt. Men måske skal der ikke tænkes så meget, når man læser Frederik Svindlands debutroman. Måske skal man blot nyde at flyde med strømmen af ord og sætninger, uden at lede efter en rød tråd.

Det er en meget speciel bog, der føltes mere som et langdigt end som en roman.

Pelargonie er Forlaget Silkefyrets første udgivelse i METAMORPHORSIS-serien, som er oversat litteratur. Jeg glæder mig til flere udgivelser.

Frederik Svindland: Pelargonie, Forlaget Silkefyret, 95 sider, marts 2017

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.