I romanen Gruppen følger vi otte unge kvinder i starten af tyverne, som alle bliver færdige på Vassar det samme år. Livet ligger foran dem, og der venter kærlighed, både lykkelig og ulykkelig, venskaber, utroskab, skilsmisser, børnefødsler og til sidst også en begravelse. Vi følger Kay, Polly, Helena, Lakey, Priss, Libby, Pokey, og Dottie, som alle tilhører gruppen – og så er der Norine, som står uden for, men alligevel kommer til at spille en rolle i årene der går pga. sit ægteskab.

Tiden er 1933, hvor nyheder blev bragt i avisen i papirudgave, og hvor der var en fast plads for den øvre del af borgerskabet i form af Nyt om navne, hvor bl.a. bryllupper blev annonceret. Kvinderne mødes til brylluppet og syv år senere mødes de igen til begravelse af den ene af dem. Stemningen i bogen er en sjov blanding af, at de unge kvinder på en måde forsøger at gå tilbage til tidligere tiders måde at leve på, og samtidigt forsøger at leve et uafhængigt liv som kvinde.

Vi følger Kay og Harald, som er blevet gift og holder fest. Han er forfatter, og til dels provokatør, og er bl.a. med til at støtte tjenerne, da de demonstrerer for bedre arbejdsvilkår. Det gør han ved at lave ballade på en restaurant, så ham og hans kone kommer i avisen. Harald har en affære med en af de andre fra kvinder, hvis mand Pots er impotent. Hun opdager det først efter brylluppet, da de ventede med at gå i seng sammen til de var gift.

Der er Libby, som kæmper for en karriere inden for forlagsbranchen, men det er en svær vej – specielt for en kvinde, som hendes chef direkte fortæller hende. Der er også Dottie som er håbløst forelsket i en mand, som hun allerede har gået hele vejen med. Men han sårer hende dybt og hun overvejer at gifte sig med en anden.

Der er Priss, som føder en søn og kæmper med regler om amning kontra sutteflaske. Der er Polly, som lever i et ikke helt lykkeligt forhold og også skal tage sig af sin far, som også har sit at kæmpe med – bl.a. skal han skilles fra Pollys mor. De er der alle sammen og mødes på kryds og tværs op gennem årene til 2. verdenskrig bryder ud og en af kvinderne ikke er mere.

Jeg kan en gang imellem godt lide at fordybe mig i en bog, hvor tiderne var helt anderledes i form af, at kommunikation foregår face to face, og hvor det var vigtigt med en morgenudgave og en aftenudgave af den samme avis og det stadig gav mening at skrive et brev. Den stemning af en anden form for ro giver bogen Gruppen, og den giver også et godt indblik i den tids fokusområder inden for det sociale, det kulturelle og det politiske. På et tidspunkt godt inde i bogen tænkte jeg, at jeg ikke rigtigt fik personerne ind under huden. Men det havde jeg alligevel, for bogen ender med alligevel at have grebet mig og have sat et spor hos mig.

Ud over at følge hovedpersonerne og den tids temaer, så er der også fine sproglige passager, som da en af kvinderne tænker om den afdøde veninde, at hendes liv ’..ikke havde været noget liv, men bare en slags hilsen, et Hej med jer’.

Gruppen er skrevet i 1963 af Mary McCarthy, som man bagerst i bogen kan læse om. Hun gik selv på Vasser og blev færdig i 1933 som hendes hovedpersoner. Det er fint at kunne læse om hendes liv og inspiration. Bogen gav Candace Bushnell inspiration til at skrive serien Sex and the City. Der er forord og efterskrift af Hans Hertel.

Mary McCarthy, Gruppen, Forlaget Lindhardt og Ringhof, 432 sider, oversat af Hans Hertel, udkom januar 2016.