Sommerens roman. Så kort kan det siges. Jeg slugte denne bog fra første til sidste bogstav og havde meget svært ved at lægge den fra mig. Og det i en tid med ferie, gode drinks og Tour de France i tv. Dahlberg har simpelthen ramt mig lige der, hvor det gør aller bedst.

Handlingen er knivskarp. Et russisk atomdrevet fartøj går på grund ved Hjelm ud for Ebeltoft, og danskerne må hive det bedste kriseberedskab op af gemmerne for at håndtere den farlige situation. For ikke alene er der fare for udslip; der er også lagt i kakkelovnen til en større international krise, idet russerne nægter at modtage danske eksperter ombord for at hjælpe, og idet en aggressiv miljøorganisation sætter kurs mod ulykkesstedet.

Midt i handlingen står Jonas Kvist, der netop er startet i Beredskabsstyrelsen. Allerede de første dage bliver han interesseret i et ellers opgivet krisestyringskoncept ved navn Pandoracellen. Og da krisen ved Ebeltoft opstår, aktiverer han cellen – med meget delt modtagelse.

Jeg er meget glad for stramme, kronologiske og tidsbegrænsede romaner. Denne fortælling løber over fem dage, og historien kan næppe skrives mere intenst.

Der kan nok heller ikke herske nogen tvivl om, at store techno-thriller-forfattere som Larry Bond og Tom Clancy har været til stor inspiration for Dahlberg, der i den grad synes at vide, hvad han skriver om. Hans egne erfaringer fra tiden i Beredskabsstyrelsen har været ham til stor hjælp. Netop baggrunden og måden at formidle denne slags fortælling på egner sig fabelagtigt til emnet.

Skal vi lede efter detaljer, så er der vel en 10-12 stave- eller grammatikfejl og den slags, der ikke er blevet fanget i redigeringen. Men det lever jeg med, når jeg sammenligner med andre bøger, hvor den slags udfordringer ofte er meget større, og når handlingen er så god.

Rent handlingsmæssigt er jeg glad for figurerne. Vores hovedperson har en spændende baggrund og er i en situation, der er meget relevant for udviklingen i fortællingen. Hans kvindelige modpart Nynne er måske lidt mere en mandedrøm. Hun er knivskarp, håndterer knaldhårde situationer og er seksuelt meget spændende. Jeg ved ikke, om hendes aktiviteter på sexfronten er så vigtige for historien, men de er spændende. Og de pirrer.

Dahlberg har begået en af den slags romaner, du rent faktisk kan lære noget af. Handlingen ligger så tæt op ad rigtige øvelses-scenarier, at der bliver uendeligt kort vej fra fiktion til den virkelige verden. Og så bliver romaner vedkommende. Skriv mere, Rasmus. Også meget gerne med Jonas og Nynne i hovedrollerne. Jeg er klar.

Rasmus Dahlberg, Pandoracellen, Turbine, 296 sider, Marts 2017.