// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Chris Carter: Mordoffer
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Chris Carter: Mordoffer

Skrevet af den 12. juli 2017 – 07:48Ingen kommentarer

Er du til hæsblæsende krimier med risiko for søvnløse nætter, er det Chris Carters bøger, du skal læse. Mordoffer er Chris Carters 8. bog i serien om de to kriminalassistenter Robert Hunter og Carlos Garcia, der arbejder i LAPD’s specialafdeling for særligt voldelige forbrydelser.

Tanya glæder sig til en afslappende aften hjemme med et glas vin i sofaen. Da hun træder ud af badet, hører hun sin telefon ringe. Det er et videoopkald fra hendes veninde Karen. Et opkald hun normalt ville elske, men ikke denne gang. Denne gang er det starten på hendes værste mareridt.

Karen er kneblet og bundet til en stol i sin egen stue. En mørk stemme oplyser Tanya om en række regler hun med det samme skal overholde. Hvis hun afbryder opkaldet eller kigger væk fra skærmen, bliver hun det næste offer. Hun har kun én chance for at redde Karen. Hun skal svare korrekt på to spørgsmål, så vil Karen blive skånet. To meget lette spørgsmål, hun burde kende svaret på.

Mordoffer er en bog, der holder dig vågen til sidste side. Jeg forbavses til stadighed over Chris Carters evne til at fange mig fra første side. Det er ikke nødvendigt at læse bøgerne i rækkefølge, da hver enkelt kan læses som en selvstændig historie. Jeg vil dog anbefale dig at læse dem alle, hvis du ikke har læst Chris Carter før. Hans krimier er simpelthen så grufulde, med de mest bestialske mordere på spil.

Chris Carter: Mordoffer, Forlaget Jentas, 416 sider, marts 2017

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.