Tænk ”1984” af George Orwell med regimet, der overvåger og undertrykker alle individer. Det samme sker her i ”Flosset”. Og det virker! Cecelia Ahern har tidligere skrevet ”P.S. I love you”, ”Mit livs øjeblik” m.fl., men romanen ”Flosset” er ikke i nærheden af at ligne de andre, som er mere i chicklit-genren. Det her er ret stærkt. Jeg skal helt sikkert læse 2’eren.

Hovedpersonen er den angiveligt perfekte pige, Celestine, som lever i fred og fordragelighed med sine forældre, søster og lillebror. Hun har en kæreste, hun elsker højt og lægger store fremtidsplaner med. Alt virker umiddelbart helt almindeligt. Hvis man altså ser på dem som i en osteklokke. For rundt om dem er samfundet helt forskruet. Lavet er regimet, der beslutter, om en borger har begået en forbrydelse og derfor skal mærkebrændes med F for Flosset.

Celestine har en ophøjet tro på Lavet og dennes dommer, som tilfældigvis er hendes svigerfar. Men da hendes nabo bliver hentet af betjente, som er skildret så skræmmende, at jeg ikke kan undgå at tænke på de skrækindjagende nazister under 2. verdenskrig, begynder hun at stille spørgsmål til, hvad der er rigtigt og forkert. Naturlige spørgsmål, men med Lavet som styrende magt, kan de spørgsmål være farlige at stille – ikke kun for hende, men også for hendes familie og nærmeste.

Selv de mest grusomme scener bliver udpenslet, og dermed viser forfatteren, at hendes forfatterskab på ingen måde er afgrænset til tidligere nævnte chicklit. Fortællingen er stærk, sammenhængende og fængende, fordi den indeholder stærke skildringer af personerne og et samfund så forskruet, at man som læser bliver draget af det absurde. Men tænker du tilbage på Romerrigets gladiatorshows i Colosseum, er det ikke langt fra bogens tematik. Hvad gør du selv for at overleve? Hvem vil du overlevere til at blive skamferet og i værste fald dø, for at du selv kan slippe?

Selvom det handler om en ung pige, og bogen kaldes for en ungdomsroman, kan alle læse den. For de refleksioner, historien sætter i gang, gælder for unge og gamle. Under læsningen af ”Flosset” kan du ikke undgå at tage stilling til, hvad du selv ville gøre, hvis du stod i samme situation som hovedpersonen – og antallet af steder, hvor hovedpersonen skal vælge A eller B, er utallige og hjerteskærende. Pest eller kolera i flere tilfælde, for hvis en skyldig går fri, hvem er så uskyldig? Og hvem har retten til at dømme over andres handlinger? Det er måske meget sundt at tænke kritisk over engang imellem.

Bogen får mine varmeste anbefalinger, selvom der følger kuldegys med, for det kan du ikke undgå at få, når du læser den.

Flosset, Cecelia Ahern, Politikens Forlag, udgivet 11. april 2017, 343 sider, oversat af Marie Kopp