Keis mand forsvandt uden et ord for 12 år siden og efterlod hende med deres dengang fireårige datter. Kei aner ikke, om han er død eller levende, forsvandt af egen fri vilje eller om der skete en ulykke.

Selvom livet her 12 år efter selvfølgelig går sin gang, er det stadig noget der påvirker Kei. Ikke mindst på grund af hans dagbog, som hun fandt efter han forsvandt. Dagbogen indeholder usammenhængende sætninger, ord og tal, og dét forsøger hun at koble sammen til mulige ledetråde, hvilket blandt andet fører hende til byen Manazuru, der ligger ved havet uden for Tokyo.

Umiddelbart lyder det som en spændende skabelon til en spændingsroman, men det er det ikke. Det mest dækkende ord jeg kan komme på er mærkelig. Jeg forstår ikke meget af det, der foregår. Fantasi og virkelighed blandes sammen på en mærkelig måde med personer, der forfølger Kei og giver hende ledetråde i sin søgen og som i øvrigt kun eksisterer i Keis hoved. Der er desuden ikke synderligt fremdrift i historien og fokus er på nogle underlige detaljer. Jeg får ikke svar på de spørgsmål, der stilles undervejs. Hvis jeg gør, har jeg i hvert fald ikke forstået det.

Det er simpelthen lidt for underligt for mig.

Hiromi Kawakami, Kvinden ved havet, Hr. Ferdinand, 2016, 250 sider.