Vi møder familien otte år efter det utænkelige skete. Otte år efter Tom og Annas datter Julie som tretten årig bliver kidnappet fra deres hjem midt om natten. Eneste vidne er familiens anden datter Jane, der fra sit gemmested i et skab, så søsteren blive ført bort af en mand, der pegede en kniv mod søsterens ryg. Sidste livstegn var Julies signal til Jane om at være stille på trods af det hun så.

Begivenheden ødelagde familiens liv. Mor Anna bebrejder Jane, at hun ikke gjorde mere. Far Tom bebrejder politiet, at de ikke har gjort mere og starter derfor sin egen efterforskning. Og her otte år efter – uden spor eller afklaring – er familien splittet fuldstændig. Men så ringer det på døren og udenfor står Julie. Efter otte år. Kan det virkelig passe? Hvad skete der? Og er det virkelig Julie?

Scenen er sat til en god amerikansk thriller og vi bevæger os over i et filmisk setup med både alkoholiserede privatdetektiver, religiøse healingcirkler og støttegrupper, der kammer over i utroskab. Ak ja.

Bogen starter utrolig stærkt, kollapser fuldstændig undervejs i 100 siders roderi og klicheer, men formår at genrejse sig på meget overraskende vis og de sidste 50-100 sider fører historien sikkert i mål.

Jeg ender på en anbefaling, fordi forfatteren alligevel ender med at tage fusen på mig til sidst. Og det kan jeg godt lide.

Amy Gentry, Aldrig glemt, Lindhardt og Ringhof, februar 2017, 299 sider.