Integrationsminister Inger Støjberg er faktisk slet ikke så slemt et menneske, som nogen måske tror. Nej, hvis man skal tro en ny portrætbog, så er hun faktisk rigtig rar, dygtig og charmerende.

Det er de to journalister Martin Hjort og Andreas Karker, der i november sidste år udgav portrættet af den danske Venstre-politiker, som nok er bedst til at sætte sindene i kog – ikke mindst på de sociale medier – i øjeblikket.

Vi får fortællingen om den stille Inger fra landsbyen Hjerk i Sallingsund, der op igennem folkeskoleårene ikke sagde så meget. Først på efterskolen i 10. klasse satte Inger foden ned og erklærede, at hun ikke ville finde sig i at blive kørt over af andre. Hun gik ind i politik i en ung alder, men holdt sig ude af den helt store fraktionskamp i Venstres Ungdom. Så da hun kom i Folketinget i 2001 kunne hun ikke begå sig i ”spillet” og endte på bagerste række uden ordførerskaber.

Det ændrede sig dog siden hen og især med posten som politisk ordfører fik Inger Støjberg en platfom at stå på. En platform, hvor hun allerede dengang talte rigtig meget om integrationsproblemer og indvandring. Siden gik tingene slag i slag for Inger, der fik et godt forhold til Lars Løkke Rasmussen og blev udnævnt til beskæftigelsesminister i Løkkes første regering i 2009.

Siden er hun blevet en skarp værdikriger, der ikke er bange for at skælde ud på indvandredrenge, der ødelægger hendes biograftur eller lignende. Ofte med vendingen ”Der hvor jeg kommer fra, der gør vi ikke den slags”.

Bogen er godt skrevet og kommer rigtig godt rundt om personen Inger Støjberg samt magtkampene og fløjene i Venstre. Den tager både fat i de politiske og de personlige sider af Inger Støjberg – og berører sågar det ømme punkt omkring de børn, som hun endnu ikke har fået.

Men den er desværre også alt for pæn overfor sin hovedperson. Der er alt for meget om hvor dygtig, charmerende og overskudsagtig Inger Støjberg er. Og stort set intet fra hendes modstandere om hendes svagheder og dårlige sider. Det er ikke fordi jeg savner ondsindet sladder eller bagtaleri. Det havde bare været på sin plads med et lidt mere nuanceret billede end det hyldestskrift, som bogen har tendens til at være.

Desuden svækker det bogens troværdighed, at den ene af forfatterne var ansat i Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg fra januar 2014 til juli 2015 og altså har arbejdet tæt sammen med Inger Støjberg.

Det ændrer dog ikke ved det samlede billede af en bog, som giver et glimrende indblik i hvem Inger Støjberg er. Den giver et mere nuanceret billede af den politiker, som igen og igen udstilles af politiske modstandere som det værste af det værste. Man kan ikke andet end at holde en lille smule (mere) af Inger Støjberg efter at have læst bogen. For hun er sådan set bare Inger fra Hjerk – der hvor hun kommer fra.

Martin Hjort og Andreas Karker: Inger – Der hvor hun kommer fra. Berlingske Media Forlag. 2016. 286 sider.