Vikingetiden holder aldrig op med at fascinere. Uanset hvor meget historikerne fortæller os, at vikingerne også var handlende og opdagelsesrejsende, så er det vikingetogterne og krigerkulturen, der bliver ved med at drage interessen.

Og krigerkultur er der masser af i Tonny Gulløvs roman om Ulv Palnatoke og hans oplevelser i første halvdel af 900-tallet. Her trækker sværdene blod i livagtige beskrivelser, kvinder er nogen man “boler” og fingrene lægges generelt ikke imellem på krigerkulturens rå brutalitet og grovhed. Ingen romantisering her – tak for det.

Ulv er vokset op i det nuværende England med en dansk mor og lokal far, men tages som ung til fange af vikinger. De sætter ham som træl ved åren på et vikingeskib, og så går turen ellers til Miklagård og tilbage igen, mens pisken svinges over det unge brushoved. Herfra går det over stok og sten, og Ulv viser sig at være både en kriger og en bueskytte i særklasse.

Ulv stifter bekendtskab med legendariske krigere, Gorm den gamle, ædle adelsmænd og alt hvad der rør sig i magtkampene om den danske trone på grænsen mellem hedenskab og kristendom. 1000-årsriget er første bind i en serie, og hvis man kender lidt til sin Danmarkshistorie ved man nok, hvordan det ender. Det har vi stadig til gode, her efter bind 1.

Gulløv har tydeligvis ladet sig inspirere af universet bag Bernard Cornwells sakser-serie. Det må man gerne – det har forfatteren til Games of Thrones efter sigende også gjort – men jeg syntes i begyndelsen at det tog overhånd. Fortællerperspektiv (en gammel mand, der fortæller om sin ungdom), livshistorie (ung engelsk mand, der tages til fange af vikinger og overtager deres værdier), og generelle tone (den ældres sukken over nornerne) etc. var på de første 100 sider i mine øjne ikke så originalt. Men derefter tager fortællingen fart, får sin egen rytme og eget formål, så hvis man er til tapre krigere, ædle møer og grusomme slagsmål, ja så er 1000-årsriget god underholdning.

Tonny Gulløb: 1000-årsriget. McGUGL.Company, 488 sider, November 2015.