Der er sket et under. I et af Irlands fattigste landdistrikter er 11 årige Anna er holdt op med at spise, men på magisk vis holder hun sig alligevel i live og i god stand, 4 måneder efter. Landsbyen tilkalder observatører udefra, for pigens spisevægring må bestemt være Vorherres under, og det skal dokumenteres.

Derfor er Lib, engelsk sygeplejerske og oplært af selveste Florence Nightingale, havnet i den lillebitte landsby midt i Irland, få år efter at kartoffelpesten og udvandringen til Amerika har decimeret befolkningen.

Det bliver et forunderligt møde med en usædvanlig pige, men også et møde med Libs egen fortid og fordomme om katolicismen og irere. England er koloniherrer på den grønne ø, og som englænder møder og mødes Lib ikke fordomsfrit med den lokale, fattige og overtroiske befolkning. Her hersker katolocismen over folks sjæle, sekunderet af alfer og anden overtro. Libs sygeplejefaglighed kommer på en hård prøve, for der er mange, der har interesser i den lille piges hellighed – eller mangel på samme.

Det er en meget fin og helstøbt roman, Emma Donaghue har skrevet om mødet mellem den moderne rationalitet og lokalbefolkningens tro og overtro. Det kunne være gået rent galt mellem de magiske vandhuller, alfetro og drømmen om det overjordiske, men forfatteren navigerer med respekt for både de uuddannede, forarmede og undertrykte irere og den engelske sygeplejersker og hendes journalistven, der forsøger at finde sandheden om underet fra Athlone.

Undervejs hører vi om irsk folklore, om kartoffelpest, fordomme, uendelig fattigdom og vrede mod de engelske undertrykkere, men også om kampen for den moderne (sygepleje)videnskab og håbet om at kunne løfte landbefolkningen ud af forarmelsen og overtroen. Det er alt sammen fortalt medrivende og måske en smule hæsblæsende, så man bare må læse en side mere for at finde ud af, hvad Annas hemmelighed virkelig er.

Emma Donoghue: Underet. Politikens forlag, 310 sider. Oversat af Bente Kastberg, 2017.