Rune Stefansson: Højt spil
Lad os begynde med det vigtigste: Nej! Du behøver ikke være stor fodboldfan for at kunne lide ”Højt spil” af Rune Stefansson. Og nej! Du behøver heller ikke være fan af krimi-genren for at falde for denne fjerde bog i serien om Marcelo Krankl. Men når det er sagt, så kan jeg også konstatere, at det vil hjælpe dig rigtig godt på vej, hvis du har en passion for krimi-genren, og du kender lidt til fodbold, spillets store personligheder og måden, hvorpå forretninger omkring ’verdens mest populære sport’ bliver afviklet.
Selve handlingen er ganske finurlig: I Roskilde finder politiet liget af en islandsk fodboldspiller. Et sted uden for München dør en kendt leder fra fodboldverdenen. Den dansk-chilenske privatdetektiv Marcelo Krankl bliver hyret til at se på de to sager, der naturligvis viser sig at hænge sammen. Og nu følger et voldsomt bloddryppende drama om matchfixing og store syndikater fra Asien, der forsøger at styre hele verdens fodbold.
Mit kendskab til den omfattende kriminalitet, der kan ligge bag enhver form for sport, hvor så store mængder penge skifter hænder, er en anelse begrænset, men Rune Stefansson portrætterer både små og store klubbers dilemmaer på en måde, så jeg finder det ganske troværdigt. Og det er egentlig lidt skræmmende.
Hvor der ikke hersker nogen som helst tvivl om, at Philip Kerr har ramt en mere udsat nerve hos mig med sine fodboldkrimier, så er Rune Stefansson herligt ambitiøs, når han sætter langt større problematikker på menuen. Og det kan jeg godt lide.
Men det er præsentationen, jeg falder mest for. For mens emnet som sagt er skræmmende realistisk, så er selve handlingen ganske Hollywoodsk og film noir-agtig. Jeg føler faktisk, jeg til tider kan høre det lette jazzpiano i baggrunden, når vi bevæger os gennem de mere hårdkogte dele af historien.
Rune Stefansson bor i dag i Bayern i Tyskland og har tydeligvis et indgående kendskab til Bayern Münchens fantastiske historie og klubbens forretning og imponerende persongalleri. Det hjælper altså bare noget så gevaldigt på en læser som mig, når en forfatter tager sig tid til at sætte sig ind i den verden, han gerne vil sætte sin fortælling i.
”Højt spil” er ikke et stort værk. Men det er en solid fortælling med masser af underholdende elementer og gode beskrivelser af et miljø, vi nok helst ikke vil tro er så brutalt og kynisk, som det her bliver udstillet. Og så tilbyder den nogle herlige aha-oplevelser, som jeg altid anser for værende af allerstørste betydning, når jeg skal vurdere, om min oplevelse har været god eller ej. Og det her var en ganske god oplevelse.
Højt spil, Rune Stefansson, Byens Forlag, 276 sider, November 2016.