Josefine Klougart har af flere omgange imponeret mig, og med hendes nye bog New Forest forsætter hun. Det flyder med sproglig elegance, lyriske passager, melankoli og en helt særlig sprogforståelse. Dette er ikke bare en bog, det er et oplevelse. Med prosastykker kunstfærdigt stykket sammen med dagbogsoptegnelser, lyriske naturbeskrivelser og små anekdotelignende fortællinger giver det den smukkeste og mest raffinerede mosaik, som hele tiden er i forandring.

“Jeg læste en artikel om et oprindeligt sprog som nogle forskere mente var blevet talt i Atlantis. Da jeg slog op i min dagbog for at notere det, så jeg at den sidste note jeg havde skrevet var to uger gammel: Jeg vil gerne kunne tale med ham, det er som om vi ikke har et fælles sprog længere. Og samtidig har jeg en følelse af at det er min opgave at finde sådan et sprog. I renæssancen drømte man om at finde frem til et ursprog, et glemt sprog, som var gået under med Atlantis. Det er en forførende tanke. Et andet spørgsmål: Hvordan taler man med den der har mistet alt. Et muligt svar: Man vandrer hen over kroppen og finder øjnene.”

Selvom der er et bestemt kvindeligt fortæller-jeg, som følges gennem hele værket, beskrives denne personlighed gennem så mange forskellige vinker og versioner, at man slet ikke kan undgå at blive grebet af værkets undersøgelse af individualiseringsprocessen. Hvad er det, der gør individet? Hvilke konstellationer, fragmenter og aflejringer fra omverden fysiske som psykiske skaber den enkelte personlighed? Et udgangspunkt og en genkommen figur i værket er naturen, som får sig egen personlighed og plads og giver værket en ganske særlig sanselighed. Dermed bliver modstillingen mellem natur og kultur et dramatisk omdrejningspunkt for bogens karakter.

Værket er både en kærlighedshistorie, en familiekrønike, en dagbog, en dannelsesroman og mange andre genrer mikset ind i et værk. Den drivende kraft i værket er det lyriske og metaforiske sprogbrug, samt stemninger og sindstilstande, og her viser Klougart en unik evne og et mesterligt overskud til at lege og udforske sprogets mange finesser og facetter.

Jeg må være ærlig at sige, at jeg bestemt ikke tror, at denne bog er for alle, for det er bestemt ikke en let fordøjet sag. Det er meget længe siden jeg har været så længe om at læse en bog, og meget længe siden at jeg har taget så mange notater – kun, fordi jeg slet ikke kunne lade være.

Værket indbyder til mere og byder hele tiden læseren op til en fortolkningsdans, som er meget svær ikke at blive hvirvlet ind i og opslugt af. Dette er den ultimative chokoladedessert, som både er rig, omfattende, mættende, men samtidig ekstrem elegant. Så tag en pause fra hverdagen – træd et skridt tilbage og oplev verden på ny gennem en kunstners hjerte og hjerne.

Josefine Klougart: New forest. Forlaget Gladiator. 700 sider. November 2016.