// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Laura Barnett: Tre gange os to
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Laura Barnett: Tre gange os to

Skrevet af den 31. januar 2017 – 07:47Ingen kommentarer

Nogle øjeblikke kan ændre dit liv for altid. Hvis du siger ja i stedet for nej. Åbner én dør, fremfor en anden. Laura Barnett har med Tre gange os to skrevet en gennemført roman om to personers skæbnebetonede kærlighed, i tre inkarnationer af deres liv.

Eva og Jim er 19 år, da deres veje krydser hinanden for første gang. Året er 1958, og de er begge studerende i Cambridge. Eva dater David, som er en ung spirende skuespiller, og Jim knokler på sit jurastudie.

En dag gør tilfældighederne, at de møder hinanden og en livslang kærlighedshistorie begynder. Vi følger dem i tre versioner af det liv, de kunne have haft. Sammen og hver for sig. Et liv fyldt med ambitioner, kærlighed til kunst og til hinanden. Men også et liv med bedrag og sorg, sammen og hver for sig.

Historien beretter om begivenheder, der skiller dem ad og genforener dem. En kærlighed, der blomstrer og en kærlighed, der visner. Alt dette med en rød tråd, som vikler sig gennem hele fortællingen, indtil de måske finder vej tilbage til hinanden.

Jeg måtte flere gange genlæse kapitler i bogen, for at identificere den version, jeg var i gang med. Laura Barnett spinder så fint et net af tilfældigheder i bogen, at man som læser skal holde tungen lige i munden. Til gengæld får du den mest fantastiske kærlighedshistorie mellem to personer. I tre inkarnationer af deres liv. Med sine utroligt fine personkarakteristikker, sit sprog og sans for at flette historier sammen, imponerer Laura Barnetts debutroman Tre gange os to.

Laura Barnett: Tre gange os to, People’s Press, 424 sider, januar 2017

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.