Kærlighed kan gøre sig noget så forbandet godt på papir. Her kan du nemlig spille på alle de følelser og personlige erfaringer, som læseren bringer med sig, og du kan på den måde gøre fortællingen meget personlig. Faktisk er det meget lettere at formidle en god kærlighedshistorie på bog end på film.

Et godt eksempel er bogen ”The Bridges of Madison County”, som Robert James Waller udgav i 1992. Den er overordentlig intelligent skrevet og er netop så sparsomt detaljeret beskrevet, at det er læserens egne billeder, der kommer frem på hornhinden. Beskrivelserne ligger i observationer af bevægelser, af lugte og af følelser. Det betød også, at da filmen kom ud i 1995 – og endda med så stærke kræfter som Clint Eastwood og Meryl Streep i hovedrollerne, så efterlod den en hel del tilbage at ønske for alle de mange, der – som jeg – havde nydt bogen. At vi så desuden så Clint Eastwood græde i filmen var blot en oplevelse, der efterlod evige ar på sjælen hos enhver mand.

”Alle tapre bliver tilgivet” er også en kærlighedshistorie – eller det udvikler den sig i hvert fald til at blive. Alle kliché-rammerne er på plads: Krigen raser, vilkårene er hårde, ung kvinde indleder et forhold til en mand. Den unge kvinde bliver forelsket i hans ven. What to do? Der er ikke meget nyt, genialt eller fantastisk over det. Og det er der – efter min mening – desværre heller ikke i tilfredsstillende grad i den måde, kærligheds-’scenerne’ bliver beskrevet på.

Kærligheden i ”Alle tapre bliver tilgivet” er hverken uskyldig eller ren. Den er den grad påvirket af den virkelighed, figurerne befinder sig i. Det er der ikke noget unaturligt i. Men når det er en krigssituation, så bringer det bare så meget mere med sig. Det gør det også lettere at se gennem fingrene med de mange overspring og lette løsninger, Chris Cleave benytter sig af. Han gør det måske nok ikke intentionelt, og jeg vil på ingen måde påstå, at det ikke virker, for vi bliver som læsere virkelig revet med i handlingen. Men det er stadig et forfattertrick, så sidder du med de briller på, så forvent et lille irriterende prik i siden.

Det rigtigt stærke i historien er fortællingen om den lille indsats i den store krig. Jo, der findes andre eksempler på den slags fortællinger, men Chris Cleave slipper virkelig godt fra sit valg af unge Mary North med de store ambitioner som hovedperson i en fortælling, hvor hun slet ikke kommer til at spille den rolle i krigen, som hun havde håbet på. Og han slipper især godt fra at gøre det tydeligt, at selv de ved første indtryk mindre betydningsfulde indsatser langt fra krigens centrum sagtens kan have enorm betydning for en lang række mennesker.

Alt i alt er jeg fint underholdt med denne bog. Men får den mig til at løbe ud og skaffe mig flere af Cleave’s bøger? Det gør den nok ikke. I hvert fald ikke lige nu. Til gengæld har jeg fået lyst til at læse Waller’s efterfølger til ”The Bridges of Madison County”, som han udgav ti år efter: ”A Thousand Country Roads”. For når en kærlighedshistorie er fortalt rigtigt, så går den rent ind. Og det kan kun meget få. Waller er en af dem. Cleave arbejder stadig på det.

Her på bloggen har vi tidligere anmeldt Chris Cleaves bog Den anden hånd, læs anmeldelsen her.

Alle tapre bliver tilgivet, Chris Cleave, Hr. Ferdinand, 484 sider, Oktober 2016