Hun er dansk. Altså den fremmede kvinde. I hvert fald lidt af hende. På moderens side. Hun hedder Karen Ortí Hansen. Og nu er hun død. Karen Ortí Hansen var borgmester i en lille by på den spanske østkyst, og oversergent Bevilacqua fra Guardia Civil er manden, der bliver bedt om at efterforske hendes død.

Men da Bevilacqua og hans folk ankommer, er de lokale myndigheder allerede stort set færdige med deres egne undersøgelser, og næste skridt er sådan set begravelsen. Men hvad er der egentlig sket? Den afdøde var nemlig lidt af en rebel. Hun havde brudt med det gamle partiapparat og var klar til innovative og nye tanker. Og så havde hun et privatliv, der også åbner dørene for tanker om urent trav.

Handlingen i sig selv som beskrevet her og bag på bogomslaget er ikke i sig selv odiøs. Men 50-årige Lorenzo Silva er ikke blevet en af Spaniens førende forfattere uden grund. Hans hurtige tempo i handlingsskift, hans levende beskrivelser og især hans herlige dialog løfter en ellers ganske ordinær krimihandling til noget særligt. Og det kan jeg godt lide. Vi er mange, der kan lave frikadeller. Men hvis du kan servere dem ekstra saftige og med lækre krydderier, så bliver de mere populære. Det er stadig frikadeller. Men pludselig er der kø ved fadene.

Og Lorenzo Silva kan virkelig skrive. Han har udgivet flere bestsellers og endda fået sin bog ”La flaqueza del bolchevique” filmatiseret. Denne bog er den tredje i serien om Bevilacqua, men du behøver ikke at have læst de to første for at kunne følge handlingen i ”Den fremmede kvinde”.

Er der en ting, jeg skal sætte fingeren på, så er det oversættelsen. Sproget er lidt ’gammelt’ og måske en tand for distingveret og korrekt. Ja, Silva er selv 50 år gammel, og Bevilacqua, hans hovedperson, er heller ikke en vårhare, men det er ikke så meget i dialogen som i beskrivelserne, at Per H. Jacobsen har brugt det lidt ældre Inspector Morse-agtige sprog i sin oversættelse. Og det er en lille smule synd. Der er intet forkert i det. Det var måske bare ikke nødvendigt. Et lidt lettere og friskere ordvalg fremfor ”… ej heller …” eller ”… tidnød …” ville bare løfte det hele lidt for mig.

Men alt i alt en overraskende god oplevelse. Silva leverer en fin historie i en limousine. Og jeg er også klar til hans næste bog.

Den fremmede kvinde, Lorenzo Silva, EC Edition, 334 sider, November 2016.