Irga er 15 år, datter af en hensynsløs finsk general – og på flugt. Hun flygter fra det hvide Finland til røde Sovjet, på ski, med et barn i maven på vej mod arbejdernes paradis og sin kæreste med det charmerende dæknavn Ulvetand.

Her skal hun udleve sit oprør og sine drømme, men det viser sig hurtigt at drømmefyren gerne vil have de kort over Lapland, hun stjal fra sin far, men hverken hende eller babyen. Og så må hun en tur i Gulag, for i arbejderstaten stoler man ikke på sådan en forræder, der svigter sin familie og sit fædreland for den kommunistiske sag. Året er 1938, men begivenhederne trækker sælsomme og frygtelige spor helt op til nutiden.

Her findes en ældre herre nemlig myrdet i en lille landsby i en etnisk enklave i Rusland. Her bor Mari-folket. De tror på de gamle guder, dem der bor i lunde og søer, og landsbyen er både fattig og tilbagestående. Her lever Sovjet-tiden stadig, og ikke mindst de hemmeligheder folk gemte væk for at overleve. Den dræbtes datter, finske Verna, forsøger at finde ud af, hvem der dræbte hendes far – og hvorfor.

Natsværmeren skifter mellem de to perioder. Mellem Gulags helvede og de moderne menneskers kamp for at holde fortiden væk. De hænger naturligvis sammen, de to historier, og det rulles langsomt, grusomt op, i et univers, hvor der ikke er nogen helte, ingen prinser på hvide heste og ikke meget håb. Det er ikke for sarte sjæle, og især beskrivelserne af den fysiske, psykiske og seksuelle vold i lejren Vorkuta er bestemt ikke for sarte sjæle.

Sjældent har kulden været mere kold og sjældent har menneskene været mere åndeligt forkrøblede end i Natsværmeren.

Katja Kettu vakte berettiget opsigt med romanen Jordemoderen, der foregik i en tysk lejr i Lapland under 2. verdenskrig. Natsværmeren har mange af de samme, sindsforstyrrende elementer, men er endnu bedre fortalt. Personligt fandt jeg Putin-referencen unødvendig og påklistret, men ingen tvivl om at Kettu har en fortællerstemme og et tema, der giver genklang langt ud over hendes hjemland Finland (eller mere præcist: Lapland).

Katja Kettu: Natsværmeren. People’s Press, 2016. Oversat af Birgita Bonde Hansen. 381 sider.