Zombieland er en novellesamling med ni noveller.

Temaerne er hovedsageligt misbrug, sygdom og social udsathed, og Grønland sætter scenen. Det er hård læsning, der efterlader læseren i en nærmest katatonisk tilstand af indignation. Det er nok blandt andet derfor, at den var nomineret til både Nordisk Råds Litteraturpris og BogForums Debutantpris. Jeg tror også, at illustratoren Maja-Lisa Kehlet Hansen roligt kan tage en del af æren for den flotte modtagelse. Motiverne er forstyrrende, æstetiske snap-shots af ubehag, der springer lige i hovedet på læseren, så man må stoppe op og tænke, hvad er det dog jeg kigger på? Bogen er i det hele taget rigtig flot sat op og således en fornøjelse at udforske.

Sproget er neutralt og minimalistisk. Fortællingernes formmæssige nøgternhed lader indholdet tale for sig selv. På den måde står ordene i skarp kontrast til billederne, der er fulde af nuancer og forskruet skønhed. Der er dog en enkelt undtagelse, Åndemaner. Det er samlingens stærkeste indslag, netop fordi der pludselig sker noget på sprogniveauet. Det rammer som en forhammer, da der pludselig uden varsel kommer rytme i sproget. Det er sjovt, at det også er i den historie, at ubehaget forsvinder fra illustrationerne og erstattes med forunderlighed. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det og derved ødelægge effekten, bare understrege at det er uhyre skarpt håndværk de to kunstnere har forenet.

Desværre er der stor kvalitetsmæssig forskel på novellerne. Kun to af dem fangede mig for alvor og kulden i sproget forplantede sig hurtigt til mit sind, således at de tre sidste noveller slet ikke bed på mig. Min medlidenhed og forståelse var brugt op og uden sproget til at bære mere brænde til mit følelsesbål, brændte jeg ud og blev kritisk i stedet for. ”Hvem dør så hurtigt af en lillebitte kniv i halsen?”, ”Hvem tager sådan på vej over den slags parcelhusproblemer?” og ”Siden hvornår er det oprørerne, der er zombier?” begyndte jeg at rationalisere til stor skade for novellernes helhedsindtryk.

Jeg tror andre vil få mere og andet ud af samlingen end jeg selv. Der er det geniale ved den, at alle vil kende til én eller flere af historierne om ikke fra sig selv, så fra bekendte eller byens lokale tosse, der dingler rundt og råber efter problemer, usynlige for omverdenen, men frygteligt virkelige for råberen. Det uanset om man er fra Grønland, Danmark eller et helt tredje sted.

Sørine Steenholdt, Zombieland, milikpublishing, 135 sider, november 2016