Sand og sten, stål og glas er en opsamling af otte noveller. De er alle tidligere udgivet mellem 2010 og 2014, undtagen titelnovellen, der udkommer for første gang. Det er den første af en række opsamlinger af Silvestris noveller og denne indeholder de ypperste af hans science fiction-historier.

En af de interessante ting ved Silvestris forfatterskab er nemlig, at han mestrer mange genrer og selvom jeg primært er bekendt med hans horror-produktion, blev jeg bestemt ikke skuffet over sci-fi-samlingen.

Selvom novellerne er samlet fra her og der, er der ét klart punkt, der fæstner dem sammen: Menneskets styrke og overlevelsestrang. Fra bagsiden: “Mennesket er et grimt og ubehøvlet dyr, der hellere vil stjæle føden fra sine kammerater end at hjælpe dem”. Jeg kan ikke begynde at forklare hvor mange indvendinger, jeg har imod dette citat, der dog modereres en lille smule i det følgende. Men for fanden hvor er det fedt at læse en novellesamling som én lang ophedet diskussion med forfatteren. I disse noveller tvinges læseren til at sympatisere med fascister, voldsmænd, dødsbureaukrater og mordere og det på en elegant og overlegen facon, der udelukker alle absolutter og nemme løsninger.

Det dæmpede ikke min diskussionslyst at alle novellerne efterfølges af forfatterens egne tanker om den. Jeg mener grundlæggende at læsere skal overlades til sig selv og til at danne deres egne tolkninger, hvorfor Silvestris afsluttende bemærkninger føltes lidt som en invasion af min oplevelse med bogen. På den anden side er det interessant at få forfatterens eget perspektiv og det giver ekstra meget at tænke over i forhold til de forskellige tematikker.

Sand og sten, stål og glas er en blanding af klassiske sci-fi-problemstillinger som terraforming på fjendtlige planeter, androider med intellekt og følelser, samt utopi og dystopi, men der er lige så meget originalt materiale. Gennem det hele sniger der sig et mørke, som for alvor definerer samlingen som sin egen og giver den sin berettigelse i et ellers lidt forplumret felt. Jeg vil anbefale den til alle modne læsere og ekstra meget til læsegrupper, der trænger til en god debat.

A. Silvestri, Sand og sten, stål og glas, Calibat, 219 sider, november 2016