Dette er en bog om kærlighed. Om hvilken gave det er at elske og være elsket, og om hvordan det pludseligt kan være for sent at give igen. Cecilie Enger fortæller fængslende og bevægende om barndommens små lyspunkter, og om at sætte pris på alle de øjeblikke, vi har med vores kære.

Cecilies mor får Alzheimers, og er ude af stand til at tage vare på sig selv. Hun bliver placeret på plejehjem, barndomshjemmet bliver solgt, og Cecilie får sammen med sine søskende til opgave at tømme det. Her finder hun en bunke ternet papir, sirligt udfyldt med moderens håndskrift. De indeholder optegnelser over moderens julegaver fra hende selv, faderen og børnene til familie og venner. Bagerst på siderne står de gaver, som familien har modtaget.

Cecilie fortæller sin families historie helt tilbage fra 1960 frem til nu, gennem moderens lister over gaver givet og modtaget i familien over fire generationer. En fortælling, der formår at formidle et smukt portræt af den kvinde hendes mor engang var, og at give et kulturhistorisk syn på gavers betydning og værdi gennem tiden. Et portræt, der ærligt og medrivende beretter om familiens glæder og tragedier i takt med, at listen folder sig ud.

Historien er skrevet med stor kærlighed og omsorg til moderen. Hendes syn på politik, hendes kærlighed for kunst og hendes gavmildhed lyser op fra siderne i hvert et skrevet ord. Den kvinde, der nu langsomt men sikkert forsvinder i gabet på den frygtelige sygdom Alzheimers.

Jeg har en forkærlighed for norske forfatterinder, så det var med stor optimisme, at jeg vendte første side i denne lille perle af en bog. Jeg blev på ingen måde skuffet, Mors Gaver er en gave i sig selv.

Hvis du er fan af bogen Stadig Alice af Lisa Genova, er Mors gaver en smuk beretning, set fra de pårørendes side.

Cecilie Enger, Mors gaver, 232 sider, September 2016, Forlaget Jensen & Dalgaard.