Måske er det, fordi jeg har haft problemet inde på livet selv, at denne bog rammer mig og er ret hjerteskærende – at forventningerne til, hvordan det skal være at blive mor, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Fødselsdepression er ikke nødvendigvis en cliffhanger, men det er et højaktuelt emne, som mange kvinder verden over bliver ramt af, og med det bliver en masse andre i omgivelserne berørt af det. Fødselsdepression findes i mange forskellige former og med både lykkelige og ulykkelige udfald, og i ”En mors historie” følger vi en af de mest grumme skæbner.

I ”En mors historie” følger vi det lykkelige par, Jessica og Matthew, på deres bryllupsdag. Parret i deres nye hus. De forguder hinanden. Parrer venter barn. Et sundt udgangspunkt for at være familie virker det til. Vi følger et tilbageblik til det liv, og simultant følger vi en dagbogsberetning, der bevidner, at der har været noget, der forstyrrede lykken. I dagbogen er vi i nutiden, på noget, der lyder som et psykiatrisk hospital eller fængsel, og det fungerer som en stærk hentydning til, at noget i det lykkelige pars liv slet ikke går som forventet.

Jessica oplever, da hun føder barnet, at forestillingen om en lykkelig treenighed bliver mere til ulykkelig ensomhed. Før var Matthews fokus udelukkende på hende, og Jessica bliver frustreret og ked af, at det fokus nu er på barnet. Hans begejstring for at være blevet forælder kan hun ikke finde i sig selv, og det får fatale følger.

Forfatterens bog ”En perfekt datter” var jeg ikke begejstret for, så det var ikke store forventninger, jeg havde til ”En mors historie”. Denne bog indeholder også til tider unødvendige fortællinger blandt andet om parrets forvirrede ven. Unødvendigt fyld, så der må man gerne blade videre. Men bogens omdrejningspunkt er noget særligt – moderskabet, der ikke er som forventet, og i denne bog sættes det helt på spidsen og ender med at blive til en kriminel handling. Det er synd for barnet, faderen og især moderen, for det er ikke hendes skyld.

En mors historie, Amanda Prowse, Flamingo, august 2016, 277 sider, oversætter Rasmus Hastrup