Siden deres første krimi Skrig under vand, har jeg læst Øbro og Tornbjerg og fulgt deres hovedperson kriminalpsykologen Katrine Wraa. Nu er det femte selvstændige bind kommet og Øbro og Tornbjerg har gjort det igen: skrevet en super spændende krimi, der er baseret på et solidt fundament af viden om den kontekst, de har valgt til historien.

I Pigen og Vogteren er det medicinalindustriens produktion af psykofarmaka, psykiatriernes medicintilgang til mennesker, der lider i sindet og psykoterapeuters tilgang, som er baseret på samtaler i stedet for medicin – og dermed et helt andet menneskesyn, der udgør konteksten. Dermed lægger plottet sig midt i den samfundsmæssige diskussion, der finder sted i disse år om stigningen af psykiske diagnoser hos bl.a. børn og unge. Samtidigt handler det om, hvor skadet mennesker kan blive af omsorgssvigt, og de overlevelsesmekanismer, som finder sted i hjernen.

Den anerkendte psykoterapeut Alice Milford bliver fundet myrdet i sit hus, og det er hendes plejedatter psykoterapeuten Helen, der finder hende. De to er i gang med at skrive en bog sammen, en novellesamling baseret på forløb de hver især har haft med klienter. De skulle mødes og færdiggøre manuskriptet, som Alice ligger inde med. Men de har ikke været enige om en af novellerne, som Helen har skrevet og Alice har ønsket at ændre. Så der har været en dårlig stemning mellem dem.

Alices biologiske datter Thea, har et meget anstrengt forhold til Helen, som hun mener, har taget hendes mor fra hende. Dette har også givet anledning til, at forholdet til hendes mor var anstrengt. Så ved hun egentligt noget om mordet på Alice? Med til dramaet hører også en af Alices klienter, Tuva, som lider af personlighedsforstyrrelser og er meget skadet. Hun lider af blackouts, og er den sidste, der har set Alice. Ved hun noget om mordet? Helens mor Rie er endnu en brik i puslespillet, som efterhånden viser et noget broget billede.

Katrine Wraa bliver sat på sagen sammen med sin nye makker Naja, og det går hurtigt op for dem, at intet er, som det ser ud på overfladen. Det vanskeliggør opklaringen af mordet, at Helen er kendt for sine manipulerende evner, så selv den garvede Katrine bliver i tvivl om, hvorvidt hun kan stole på sin intuition og viden. Samtidigt kæmper hun med en stor personlig sorg. Jeg skal ikke røbe hvilken her, hvis du ikke læst nogle af bøgerne endnu – og gerne vil starte med den første. Men de kan sagtnes læses hver for sig.

Krimien er nervepirrende spændende og med enkelte scener, som sprogligt er så velskrevne, at det løb mig koldt ned af ryggen. Jeg glæder mig allerede til Øbros og Tornbjergs næste udspil.

Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg: Pigen og vogteren, Politikens Forlag, 352 sider, oktober 2016.