Året er 1998. Rusland kæmper for at finde sin egen identitet i overgangen fra kommunisme til (vulgær)kapitalisme.

Præsidenten er fordrukken, almindelige mennesker forsøger at få hverdagen til at give mening, mens mafiaen vokser sig stor og nostalgien efter Sovjettiden bare vokser og vokser.

En midaldrende, amerikansk historiker møder tilfældigvis en tidligere Gulag-fange efter et seminar om Sovjets historie i Moskva. Gulag-fangen arbejdede som livvagt i Stalins sidste dage, og han har en vild fortælling om begivenhederne omkring diktatoren og massemorderens endeligt. Fortællingen viser sig at have mere end bare historisk interesse, og så går det ellers over stok og sten i både Moskva og i titlens Arkhangelsk ved ishavets kant.

Her er mord, gammelkommunister, efterretningstjeneste og alt det, der skal til for en veldrejet thriller. Det er blodigt, det er spændende og det er Robert Harris, når han er bedst: kant og nerve med historisk perspektiv. I Rusland er historien stadig levende, og 45 år gamle begivenheder kan ændre menneskers liv og nationens skæbne.

I Archangel får vi et indgik i både Rusland i 90’erne og i Sovjettidens Rusland. Vi oplever masseudrensningerne og det absurde homo sovjeticus-tankeverden. Alene for det, er bogen værd at læse.

Men for en nutidslæser – altså os, der læser med knap 20 år efter bogens første udgivelse – er der et ekstra lag i Archangel. Robert Harris sætter nemlig ikke bare scenen for den russiske tragedie i det 20- århundrede. Han forudser også – kan vi se i dag – flere af de begivenheder og tendenser, der har præget Rusland i begyndelsen af det 21. århundrede. At krigen i Tjetjenien slet ikke er forbi. At risikoen for terror er blevet et livsvilkår i Rusland. At et økonomiske sammenbrud er lige om hjørnet, og at demokratiet aldrig har slået rod. I Rusland lever længslen efter en stærk mand og stormagtstiden, og Harris’ bog er næsten uhyggeligt fremsynet.

Robert Harris: Archangel. 1998, Hutchinson. 421 sider. Er oversat til dansk i 1999 med titlen Arkhangelsk. På dansk misser man desværre ordspillet mellems byens navn og ærkeenglen.