Når en bog er internationalt anerkendt, præmieret og optræder på bestsellerlister, glæder man sig som læser til at få bogen i hænderne, for ”hvis den er så god, kan jeg nok også lide den.” Men det er som med film og mad: Smag og behag. En forsmået husmor, som forventede et bedre liv, men føler sig fanget i hverdagens gråvejr, er ikke opskriften på en bestseller for mig.

Denne bog lover en historie om en perfekt datter. Hovedpersonen er hustru, mor og datter – hun passer sin egen mor i familiens hjem, og egentlig passer hun også sin mand, sin søn og datter. Netop denne datter er i fokus: forfatteren beskriver tidligt i bogen ret eksplicit, at hovedpersonen ønsker alt det for datteren, som hun ikke selv oplevede. At læse på universitet, få sig et job og stige op ad karrierestigen, det søde liv. Det bliver blot lidt trættende at læse om. I hvert fald kræver det meget tålmodighed, for der skal læses mere end 100 sider, før der kommer lidt på spil. Det er for søgt og for længe at vente, hvis min interesse skal holdes i kog.

Generelt virker personerne ikke særligt troværdige, og selvom der arbejdes med humor og kvikke bemærkninger, fungerer historien ikke for mig.

En perfekt datter, Amanda Prowse, Flamingo, udgivet 13. maj 2016, 285 sider, oversat af Rasmus Hastrup