Caras familie rammes én måned hvert år af uforklarligt mange små og store ulykker. Det er ulykkernes tid. Trods foranstaltninger af enhver art ved de, at i år ikke bliver nogen undtagelse. Midt i al tragedien opdager de, at en ung pige er forsvundet. Cara beslutter sammen med sine søskende og deres veninde at de må finde hende, for meget tyder på at hun er knyttet til de mystiske begivenheder, der overgår familien – måske har hun svarene på alle hemmelighederne?

”Ulykkernes Tid” er et mesterstykke. Det er en af den slags bøger man bare ikke kan slippe, hvor man altid har tid til bare ét kapitel mere. Spændingen starter på første side og vedligeholdes til og med den sidste. Fire unge mennesker, specielle på hver deres måde, og alle troværdige og elskelige, kæmper med en indædt kærlighed til hinanden, for at bevare deres venskab, deres liv og deres greb om virkeligheden.

Jeg havde ingen forventninger til romanen, hverken gode eller dårlige. Den fænomenale måde hvorpå Fowley-Doyle har formået at bruge det fantastiske til at spejle det, nogle gange alt for virkelige, gør den til en bog jeg aldrig vil glemme og altid vil holde meget af. At det er hendes debut, er kun så meget desto mere imponerende.

De fire hovedpersoner tegnes tydeligt frem med elegant underdrivelse. Historien er veldrejet og unik i sin tilgang til tematik og fantastik. Og det hele fortælles i et legende let sprog og tempo, så man bare sluger bogen helt uden at opdage det, før man pludselig er nået til slutningen.

”Ulykkernes Tid” tilhører ifølge forlaget young adult-genren, men kan sagtens appellere til voksne læsere. Den indeholder træk fra blandt andet krimi og gys, men uden at henfalde til nogen af de tilhørende floskler. ”Ulykkernes Tid” er helt sin egen.

Moïra Fowley-Doyle, Ulykkernes Tid, Nyt Nordisk Forlag, juni 2016, 275 sider