Bo Tao Michaëlis har skrevet en både underholdende og særdeles lærerig bog om en af USA’s største forfattere: Ernest Hemingway.

Hemingway var feteret, som en Hollywoodstjerne er det i dag. Han færdedes hjemmevant i 20’ernes og 30’ernes intellektuelle miljøer med datidens hotteste forfattere, skuespillere, musikere og andre kulturpersonligheder. Han levede en overgang et jetset liv som del af den amerikanske overklasse. Han var storvildtjæger i datidens eksotiske Afrika, fangede gigantiske sværdfisk ud for Floridas kyst og var kendt blandt de største toreadorer i det spanske tyrefægtermiljø. Men han endte sine dage fordrukken og fedladen med løbet af et haglgevær i munden.

Er det den sædvanlige historie om en stor personlighed, som bare falder af den og ikke kan holde livet ud? Nej, siger Michaëlis. Der er en dualisme i Hemingways liv helt fra hans unge dage i en forstad til Chicago til hans miserable død som 61-årig, kun få år efter, han modtog Nobelprisen. Han er macho og følsom. Han er skræmt og ødelagt af oplevelserne i sin korte tid som ambulancekører under 1. Verdenskrig. Samtidig er han er en kriger, der jager både storvildt og kvinder. Han er på en gang en tænker og en handlingens mand med hang til voldsomme oplevelser.

Denne dualisme mellem traditionelt maskuline karaktertræk og nogle blødere værdier præger hele Hemingways liv og hans forfatterskab. Igen og igen gennemspilles temaer om, hvordan det er at være mand, i både den karikerede form og den mere nuancerede. Myten om Hemingway siger dog noget andet, og det er der mange gode grunde til, fastholder Michaëlis bogen igennem. Hemingway havde umådeligt svært ved at håndtere tvetydighederne og iscenesatte sit liv efter alle kunstens regler. Der skulle ikke være tvivl om, at han spejlede sig i de mest maskuline helte. De udlevede deres liv, som Hemingway udlevede sit. Grænserne mellem forfatterens liv og fiktionen blev opløst. Men sporene efter noget andet er der, når man kigger godt efter. Og det gør Michaëlis, som dokumenterer, hvordan tvivlen om den mandlige rolle og identitet igen og igen dukker op.

Michaëlis springer elegant rundt i forfatterskabet og Hemingways dramatiske og spændende liv. Bogen er gennemsyret af entusiasme og detaljeret indsigt, og der er ingen tvivl om, at biografiens forfatter er en stor fan. Men han kan også svinge øksen og lade den falde hårdt over de dele af forfatterskabet, som ikke fortjener respekt.

”Hemingway. En mand og en myte” kan læses uafhængigt af, hvor stor indsigt, man måtte have i Hemingway og hans forfatterskab. Læseren lærer mere om manden og hans samtid, og man får lyst til (igen) at tage fat på hans værker. For efter endt læsning har man fået mange nye måder at tilgå, fortolke og forstå dem.

Bo Tao Michaëlis: Hemingway. En mand og en myte. Gyldendal. 359 sider