Når mit vækkeur ringer, er der 7 minutter til at Guylain Vignolles kl. 06.27 stiger på toget i udkanten af Paris for at tage på arbejde. Guylain er i midten af 30´erne, single, har haft sit job længe og hader jobbet. Til gengæld elsker han at læse og holder meget af bøger og derfor er det provokerende for ham, at jobbet består af at fodre en stor maskine med brugte bøger. Maskinen æder bøgerne og sender en våd masse ud i den anden ende. Ikke spor rart at se på for en bognørd.

Engang imellem får han fingrene i en enkel side fra en bog. Og disse ark bliver nænsomt beskyttet og taget med på den følgende dags togrejse. Og her får siderne fra bøgerne opmærksomhed, når Guylain fra det orange klapsæde læser højt for de andre passagerer. En morgen finder han et USB-stik i toget. Det viser sig, at være dagbogsnotater skrevet af en ung kvinde. Og selvfølgelig bliver Guylain grebet af at finde ud af, hvem hun er. Og det bliver man også som læser.

Jeg var bekymret for, om de tilfældige tekster han læser højt i toget, ville fylde for meget eller være forstyrrende for selve fortællingen, men det er heldigvis ikke tilfældet.

Den franske fortællestil er lidt anderledes end den danske, men jeg læste mig dog hurtigt ind i rytmen. Og så er der jo bare noget eksotisk over franske gloser, fransk mad og beskrivelser af Paris.

Læseren i morgentoget er blevet en international bestseller og det kan jeg godt forstå. Det er en fin, sød, morsom og letlæselig historie om flere elskelige og sympatiske franskmænd, hvis liv krydses. Den er på samme tid forudsigelig og overraskende. Læs den – det fortryder du ikke.

Jean-Paul Didierlaurent, Læseren i morgentoget, April 2016, 168 sider, Politikens forlag.