Helga bor i Cairo sammen med sin mand Anders. Hun arbejder ikke og får tilsyneladende dagene til at gå med at opsøge kunstgallerier, dyrke byen sammen med veninder og besøge klubben og svømme i dens pool. Tilsyneladende ganske fredfyldt, men det ulmer i byen. Det arabiske forår er i gang, og bogen udspiller sig i løbet af én dag, den 9. oktober 2011, hvor den egyptiske hær for første gang angriber civile demonstranter.

Der er masser af modsætninger i den beskidte og nedslidte by, som Helga registrerer, når hun som privilegeret vesterlænding bevæger sig rundt efter blomster til aftenens middagsselskab. Hun spiser på en god italiensk restaurant, mens hun spekulerer på, hvordan det dog skal gå med middagsselskabet, som manden har taget initiativ til. Selskabet optager hende meget, selv om det eneste hun tilsyneladende skal, er at finde de helt rigtige blomster. Hun hører tydeligvis ikke til i Cairo, hun er løsrevet fra den virkelighed, der omgiver hende, og hun får sin informationer fra andre i den velbjergede og privilegerede vennekreds. Byvandringen er fint beskrevet, og der er afstikkere til Ægyptens historie, og Flensted-Jensen er en fin iagttager.

Det lykkes Helga at få middagsselskabet i gang, men så begynder militærets massakre mod de demonstrerende og selskabet går i opløsning. Så gæsterne er sikkert ikke blevet helt mætte, og det er man egentlig heller ikke som læser. Bogen slutter akkurat som det begynder at blive spændende. Vi får ikke rigtig noget at vide om, hvilken effekt begivenheden har på bogens hovedpersoner, og hvordan deres liv påvirkes. For slet ikke at tale om det politiske drama, der udspiller sig i landet. Alt i alt lidt for meget dameblad for undertegnede.

En dag i Cairo, Elisabeth Flensted-Jensen, Tiderne Skifter, 124 sider, 2016.