“Først kommer smerten i små niv, men snart er det som en arrig kat, der river og kradser, og slår tænderne i hendes mavesæk…”.

Sådan beskriver forfatteren Aki Oliikainen den lille pige Mataleenas smerter, som opstår, fordi hun har spist for meget på en gang efter en lang periode, hvor hun har sultet. Hans sprog i bogen Hungersnød er som et stykke velkomponeret musik, og billederne af sult, sne og kulde står knivskarpt. Det er poesi om et barsk emne, for historien handler om den værste hungersnød i Finland, som fandt sted i 1867. Årsagen var dårlig høst og fejlslagne investeringer.

Vi følger blandt andet familien på fire, moderen Marja, hendes to børn Mataleena og Juho samt faderen Juhani, som Marja efterlader døende af sult i deres lille hus, fordi hun vil forsøge at redde sig selv og børnene fra at sulte ihjel. De går ud i den hvide kulde for at finde et sted med mad. Sankt Petersborg er målet – lige som det er for mange andre, hvis de da ikke vælger Helsinki.

Det er hjerteskærende at følge deres kamp, for lige meget hvilken landsby de kommer til, så er billedet det samme: de kan få lov at blive natten over. Næste dag skal de afsted, for hver landsby har nok i egne borgere. Kirkerne kan heller ikke hjælpe, selv om de fattige og sultende søger mod dem. Er de heldige får de en lille skål tynd vælling. Bortset altså fra den dag, hvor Marja, Mataleena og Johu bliver budt på både vælling, tørret gedde og barkbrød. Den dag får de så meget at spise, at Mataleena får ondt.

Nogle tiggere, unge mænd, bliver sendt videre med det samme, ud i den mørke nat og tilfældig overlevelse.

Vi følger også brødrene Erik og Teo, som tilhører de heldige, der får nok mad, og har overskud til at filosofere over, hvorvidt hungersnøden er Guds ønske eller ej. Teo bruger sin fritid sammen med en prositueret, Cecilia, og spiller også skak. Hans og Eriks liv står i skærende kontrast til Marjas kamp for sig selv og sine børn.

Hungersnød er en barsk bog om sult, kulde og kamp for overlevelse. De 142 sider er hurtigt læst, men de bliver siddende længe efter, at bogen er læst.

Aki Ollikainen, Hungersnød, Turbine Forlaget, 142 sider, dansk udgave marts 2016, oversat af René Semberlund Jensen