I 1964 udkom den første bog i serien om Alfred Hitchcock og de tre detektiver, som serien i mange år var kendt under. Bøgerne var skrevet af forfatteren, Robert Arthur, der efter 11 bøger lod andre kræfter komme til.

I dag udkommer der stadig bøger i serien – dog uden navnet Alfred Hitchcock er tilknyttet titlerne. Forfatteren er ikke kendt, men skriver under navnet Ben Nevis. Det er nok ikke overraskende, at Skotlands højeste punkt ikke er forfatterens rigtige navn, men det kan måske komme som en lille overraskelse, at han (eller hun) er tysker.

Der er ingen tvivl om, at bøgerne i dag er opdaterede i både stil og handling – lettest set ved de sager, som de tre detektiver bliver kastet ud i. Børn og unge – og ja, det er stadig målgruppen for disse detektivfortællinger – behøver derfor ikke frygte, at historierne er for urealistiske eller for anakronistiske. Her er såmænd både mobiltelefoner, gaming og meget andet godt fra det ungdommelige og moderne livs hav.

”Skrækkens dal” tager os med ud i bjergene Magic Mountains, hvor Ann Sullivan har haft en meget uhyggelig oplevelse, hun ikke kan forklare. Politiet har ikke tid til at tage sig af det, så hun kontakter de tre detektiver, Jupiter Jones, Pete Crenshaw og Bob Andrews, der meget gerne vil mødes med hende. Det viser sig, at Ann Sullivan mangler nogle timer i sin færden i bjergene, og det eneste, hun kan huske, er en indianer med ørnemaske. Da de hører om endnu et lignende tilfælde, begiver de sig selv ud i bjergene for at undersøge, hvad der kan være sket.

Handlingen er fin, og tempoet er, som det skal være i en fortælling på 140 sider. Er det, hvad du leder efter, så har du hermed min anbefaling. Men så slutter hyggen også. Det er oplyst, at bogen er oversat af Michael Gabelgaard Nielsen. Jeg kender ikke hr. Nielsen, men lad os bare sige, at opgaven er blevet løst lidt for hurtigt. Der er hele passager i bogen, der nærmest lyder som en Google-oversættelse, og det vrider sig og skærer i mine ører. Men det er ikke alt. Har der været en redaktør inde over denne bog – og det kan jeg godt være i tvivl om – så er det her en gevaldig ommer. Dobbelt afstand mellem ord, spring fra nutid til datid, manglende endelser, forkerte former samt kommaer, der tilsyneladende er smidt ind i teksten med en møggreb, da de opdagede, at der vist ikke var sat nogen. Igen vil jeg sige, at der er mange, der måske aldrig vil opdage disse fejl, men har du blot en smule grammatisk og sproglig forståelse, så møder du her en af de helt store udfordringer. Og som sådan kan jeg kun anbefale den til elever i 6. klasse i en kategori i dansktimerne, der kunne have navnet: Find 500 fejl.

”SMS fra graven” er fortællingen om Klunser-George, der fra den ene dag til den anden forsvinder fra Rocky Beach. Det er Pete Crenshaw, der finder ud af, at han er forsvundet, og han møder pigen Layla, der kan fortælle ham, at George engang var kæreste med hendes mor i Egypten. Den oplysning og et mystisk brev bringer detektiverne til pyramiderne, hvor eventyret for alvor tager fart.

Historien er ganske godt skruet sammen, og der er ingen tvivl om, at målgruppen bliver ramt lige i mellemgulvet med denne fortælling. Oversætteren hedder denne gang Per Sandehage, og der er klasseforskel på oversættelsen af ”SMS fra graven” til Nielsens ”Skrækkens Dal”. Jo, der er nogle dumme fejl hist og her som ’væk’, der er blevet til ’væg’, og det er nok risikoen ved at vælge et lille forlag som Fahrenheit, hvor processerne måske ikke er så velsmurte og godt kørt ind som hos de store forlag. Når det er sagt, så generer fejlene i ”SMS fra graven” ikke handlingen i nær samme grad, som det var tilfældet i ”Skrækkens dal”. Her er der mulighed for at fordybe sig mere i historien – sådan som det er meningen med gode bøger.

De tre detektiver – Skrækkens dal, Ben Nevis, Fahrenheit, 140 sider, 30. november 2015.